Archives for posts with tag: metoder

Et kernebegreb i markedsresearch er consumer insights. Det er et lidt vildledende begreb, hvis du begynder at tænke lidt nærmere over det i en innovationssammenhæng. For det første reducerer det mennesker til forbrugere og indsnævrer derved vores research-fokus til menneskers brug og køb af produkter. For det andet bygger det på en skjult præmis om, at forbrugere skal skabe værdi for din virksomhed, fremfor omvendt: Hvordan du skaber værdi for mennesker.

Det har konsekvenser. Ved brug af begrebet consumer insights overser vi nemt hvad der er interessant, nemlig forståelse og værdiskabelse for mennesker. Det kalder på et perspektivskifte i markedsresearch og derved et paradigmeskifte i de metoder vi bruger. I stedet for consumer insights er der brug for human insights, der interesserer sig for det hele menneske (det daglige liv, behov, drømme, identitet etc.), frem for blot at kigge isoleret på forbrug.


I et projekt for Københavns Kommune om at flytte folk fra bil til cykel, har vi kørt rundt med bilister i deres bil for at få en dybere forståelse for deres behov og hvad der skal til for at få dem over på cyklen.

Wicked problems

Forretningsmanden Naveen Jain er citeret for at sige, at det ikke er svært at lave en milliard forretning, man skal bare finde og løse et milliard problem. Milliardproblemer er der masser af og tilgangen rigtig – at finde løsninger på vigtige problemer, både for det enkelte menneske og for samfundet. Det kræver dog, at man som virksomhed retter sit fokus ud på ”rigtige og hele” mennesker (også dem som er forskellige fra dig selv). Herved kan du få indsiger i, hvad der optager dem, har betydning og kan gøre deres liv nemmere eller bedre. Det kan være svært for de fleste virksomheder, hvor den eksisterende produkt-portefølje nemt kan føre til en slags tunnelsyn, da man naturligt gerne vil sælge det, som allerede er på hylderne, frem for at udvikle nyt.

Don’t go to the zoo – go to the Savannah

Vi oplever i IS IT A BIRD, at de fleste virksomheder ved meget om deres kunder, men at denne viden ofte er begrænset til brugen af deres produkter. Ofte kommer disse virksomheder til os, når de ser en ændret kundeadfærd, men har svært ved at forklare hvorfor. Vi ser det som et symptom på en generel tendens, nemlig at der ikke er en forståelse af forbrugeren som menneske, men en forståelse af forbrugeren som kunde af et eksisterende produkt.



I et projekt for Odense Kommune har vi besøgt og talt med borgere med misbrug i deres eget hjem. Formålet var at få en større forståelse af deres liv og oplevelse af kommunens tilbud samt hvad som kunne forbedres.

For at forstå og forklare en ændret kundeadfærd skal man zoome ud af sit snævre produktfokus og i stedet få en dybere forståelse for menneskers dagligdag og arbejdsliv – og hvad der former de beslutninger, som mennesker tager konstant (frem for blot at se på salgstal, reklamekendskab etc.). Hvis vi fx kan se, at salgstallene går ned i en bestemt målgruppe, er det ikke nok bare at øge reklamebudgettet til denne målgruppe. Vi skal ud (gerne fysisk) til denne gruppe for at se og mærke hvad der rør sig og derved få indsigt i årsagerne til den ændrede adfærd. Hvis et bryggeri fx oplever, at den unge målgruppe drikker færre øl, men har svært ved at forstå hvorfor, må vi ud og købe ind, drikke og feste med de unge og prøve med et åbent sind at forstå den kontekst og de følelser, som de befinder sig i, når de drikker alkohol. Det har vi netop gjort for Carlsberg DK, der arbejder meget professionelt og dygtigt med consumer insights.


I projektet for Carlsberg var vi både med i indkøb, forfest og selve festen for at leve os ind i festerejsens forskellige stadier.

Nye løsninger på identificerede behov

På den baggrund kan vi udvikle nye produkter eller services, som giver mening og værdi for de unge. Skiftet til at studere hele mennesker, åbner derved op for løsninger, som måske ligger helt uden for virksomhedens normale fokusområde (fx øl). Det er langt fra alle virksomheder, som er villige til at åbne op på den måde og da slet ikke i krisetider. Det kræver et stort mod at gå eksplorativt til værks samt være åben for at redefinere det man laver på baggrund af den eksplorative research, men værdien er stor.

Kaiser Permanente

Et godt eksempel på en virksomhed, som har forstået at omdefinere sit virke på baggrund af dyb indsigt, ikke blot i sine kunder (patienter), men i mennesker og i samfundstendenser, er den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente (KP). KP tog konsekvensen af, at internettet og menneskers adgang til information totalt har ændret den måde, som deres patienter agerer på. De oplevede at flere og flere patienter havde stor viden om egen sygdom og oftere mere viden end de læger, som normalt var eksperterne. På den baggrund tog Kaiser Permanente et stort strategisk skift, fra at være en traditionel sundhedsorganisation, hvor lægen er eksperten og patienten passive modtagere af pleje, til en mere samarbejdsbaseret organisation, hvor patienter er aktive eksperter og lægen coach og mere en facilitator af plejen. Et sådant skift i opfattelsen af egen virksomhedspraksis er kun muligt i en organisation, som ikke kun forsøger at holde sine ”kunder” fast omkring eksisterende produkter, men er åben og modtagelig for, hvordan menneskers adfærd og behov ændrer sig i takt med samfundsudviklingen.

Clay Shirky siger det meget præcist: ”Institutions will try to preserve the problem to which they are the solution”. Det er præcis det som vi ser, når virksomheder pusher hyldevaren ud frem for at redefinere sin strategi, så det svarer til de ændrede adfærdsmønstre og behov, som vi kan se hvis vi øger fokus på omverdenen og har fingeren på pulsen i forhold til hvad der skaber værdi for mennesker, frem for at fokusere på de indre linjer.

Samfundsvidenskaben giver ikke hele svaret

Denne åbenhed og skift fra kundefokus til menneskefokus kræver andre redskaber end vi er vant til, når vi skaber consumer insights. Store dele af markedsresearch er inspireret af de samfundsvidenskabelige metoder: Kvantitative metoder (surveys) og kvalitative metoder (interviews og fokusgrupper). Disse metoders styrke ligger dog ikke i at komme bag om det folk siger og kan måske nogle gange overvurdere hvad mennesker kan reflektere over og formulere i ord.

Vi ved fra nyeste forskning indenfor adfærdsøkonomi, at mennesker sjældent giver valide svar på, hvorfor de gør som de gør. Vi er dog rigtig gode til efterrationalisere vores handlinger. Vi kan også sjældent sætte ord på hvad vi har brug for. Det betyder, at vi ikke kan bygge markedsresearch på den antagelse, at mennesker er rationelle agenter, der kan sætte ord på værdier, valg og præferencer. Og af samme årsag er det farligt at basere beslutninger udelukkende på baggrund af traditionel research.


I en opgave for DSB levede vi os ind i livet som pendler ved at tage toget dagligt i myldretiden i to uger. Formålet var at få dybere indsigter i, hvordan DSB kommunikerer tid og hvordan det påvirker transport-oplevelsen.

Vi skal tjene mennesker – ikke omvendt

Human insights kræver metoder, som kommer bag om menneskelig adfærd. Vi skal derfor bl.a. flytte researchen hjem til mennesker i relevante kontekster og bruge empati som vores primære pejlingsredskab. Vi skal observere adfærd, vi skal tale åbent med mennesker, vi skal nå derind, hvor vi fanger det som er vigtigt og relevant.

Det kalder på metodisk inspiration fra antropologien, fra designeres mere visuelle tilgang og også kunsten kan hjælpe os til at få greb om det, som ikke umiddelbart lader sig begribe og som er mere skjult, nemlig vores irrationelle adfærd, behov, værdier og drømme. Alle forhold som har betydning for vores købsadfærd og de valg vi tager pr. automatpilot i dagligdagen.

Dette giver os en enestående mulighed for at udvikle løsninger, der rammer menneskehedens fremtidige behov. Og på den måde kan vi ‘tjene’ og hjælpe mennesker til et bedre og nemmere liv – og på samme tid profitere.

Jeg har efterhånden arbejdet med brugerindsigter i mange år – og har dedikeret mit firma til at specialisere sig i dette. Vi har fundet ind til kernen af, hvad der er centralt og giver kunder værdi – og som et lille bureau giver os en plads i et marked af større og mere traditionelle analysefirmaer og designbureauer. Det handler bl.a. om empati.

Det lyder måske banalt og som old news. Men jeg oplever, at empati ofte er dybt overset i markedsresearch. I den kvalitative del af traditionel markedsresearch holder man lidt karikeret brugeren ud i en tilpas langstrakt hånd. Man inddrager kun brugere i test, når løsningen ligger relativ fast og kun er åben for mindre tilpasninger, i stedet for at tage brugeren på sig, leve sig ind i deres situation og dagligdag. Enten fordi vi tror det er dyrt, ikke ved hvordan vi skal bære os ad – eller måske finder en comfort zone i at holde os på afstand – og gøre som vi plejer.

Stanford University

 

Efter inspiration fra designskolen d.school på Stanford University, som er verdenskendt for deres arbejde med innovation, er vi fokuserede på at skabe empati i brugeren. Brugen af ordet empati, og ikke ordet insight, er interessant, da det skærer ind til benet af, hvad der skaber ægte værdi: Nemlig produkter og services som er udviklet på baggrund af en dyb følelsesmæssig forståelse og indlevelse i menneskers adfærd. De bedste innovative løsninger kommer fra de bedste indsigter i menneskelig adfærd.

Empatiarbejdet kan gribes an på en lang række måder. På Stanford deler de det op i tre dele, som vi har taget til os:

  1. Vi observerer – Vi kigger på vores brugere og deres adfærd i den kontekst de lever i.
  2. Vi engagerer os selv – Vi interagerer, taler og interviewer vores brugere, både i planlagte sammenhænge og kortere ”spontane” møder
  3. Vi nedsænker/fordyber os i brugerens verden – vi oplever på egen krop det, som brugeren oplever.

DSB, Falck og Carlsberg

I år har vi gennemført en række større opgaver, hvor tilgangen har været åben og eksplorativ og hvor output blev dyb empatisk forståelse i brugeren. I foråret arbejdede vi bl.a. for DSB, der var nysgerrige på, hvordan kunder oplever tid og DSB’s kommunikation af tid. DSB arbejder i forvejen meget professionelt med at måle kunders tilfredshed ved hjælp af traditionelle metoder som surveys og interviews. Vi gjorde noget andet, nemlig levede os ind brugeren ved at ”lege” pendler i to uger – og på den måde fik vi en dyb forståelse for, hvordan tid opleves af rejsende (både i toget og på perron) – og hvad der er særligt vigtigt i kommunikation af tid i den kontekst. Ikke insights der var kommet frem i den mere traditionelle research.

 

For Falck, der gerne ville ind på et nyt marked (boligmarkedet), har vi talt med boligejere og observeret dem i eget hjem, for at få en dybere forståelse for deres følelsesmæssige forhold til deres bolig. Og vi har netop afsluttet en større analyse for Carlsberg, hvor vi bl.a. fulgte unge i de kontekster, hvor de drikker alkohol – både når de gjorde sig klar til fest, opvarmning og på selve byturen. Vi observerede og talte med dem i forskellige naturlige alkoholsituationer, de rapporterede selv ind om deres adfærd i form af billeder fra fester og vi var selv ude og feste og drikke sammen med dem – for at leve os ind konteksters betydning for de valg de unge tager – og i deres adfærd og behov. Fælles for disse tre projekter er altså en dyb indsigt i menneskers behov og adfærd, der kunne omsættes direkte til kommercielle løsninger.

Empathy-mapping

Et af de redskaber vi i IS IT A BIRD arbejder med for at systematisere data er empathy-mappings. Her mapper vi alle vores mange findings ud i hvad brugeren siger, gør, tænker og føler, for herigennem at opnå den dybe forståelse – empati.

Denne mapping af brugeren giver en grundig og dyb fornemmelse af, hvad der er vigtigt, alt efter hvad du udvikler til. For Carlsberg udarbejdede vi fx en mapping af brugeren for hver indsigt og de forskellige statements, der ligger i de fire bokse (think, say, feel, do) fødte ind i forskellige ting som produktudvikling, markedsføring og salgsstrategi.

Spørg ikke til menneskers behov

Det er vores store overbevisning, at empati i folks liv og adfærd er fundamentet for at skabe værdi. Det er ikke dit eget problem, du forsøger at løse – værdien kommer jo netop ved, at du kan løse en andens problem. Og for at være succesfuld i denne proces, er det altafgørende at du ved hvad der vigtigt for dem.

Dine brugere kan sjældent fortælle dig, hvad de har brug for, men gør man sit empatiarbejde godt, finder man frem til det – og det er et optimalt udgangspunkt for at udvikle løsninger, der rammer et behov og fungerer på fremtidens marked.

Antropologien har for længst fundet sin vej ind i erhvervslivet – og endda med succes. Den er ikke længere afgrænset til feltstudier i eksotiske lande, men bruges af nogle af de største virksomheder og bedste design- og analysefirmaer i verden. Men hvad er det egentlig antropologien kan bidrage med? Og hvilke fejl har den begået på sin kommercielle vej?

Professionel empati

Antropologien har sin klare styrke i at forstå menneskers adfærd og følelsesliv– og gribe den forskel, der er på, hvad vi siger vi gør og det vi rent faktisk gør. Den giver en dyb forståelse for betydningen af den følelsesmæssige og fysiske kontekst, som mennesker befinder sig i. Og god antropologi kan oversætte disse indsigter til løsninger (fx produkter og services), der fungerer for mennesker.

I forhold til innovation har jeg desværre ofte set frygtelige antropologiske analyser – alt for lange, ressourcekrævende, akademiske, banale og uden klare konklusioner. Og en rigid opfattelse af researchrollen, som en beskuer, der ikke må involvere sig i sit felt. Det er synd og misforstået – for god antropologisk research er guld værd. Antropologen bliver dog nød til at formulere grundlaget for sit virke – hvor den akademiske tilgang handler om at tilvejebringe sandheder, så er business-antropologiens vigtigste formål at finde muligheder og potentiel værdi for virksomheden. Det kan gøres både i større eller mindre skala og det behøver ikke at koste en bondegård.

4 USER RAIDS

Hos IS IT A BIRD bruger vi researchmetoder inspireret af antropologi, dog uden at være religiøse omkring det. Vi har gennemført de store forkromede undersøgelser, men vil her formidle vores erfaringer med, hvordan indsigter kan skabes hurtigt og mere effektivt end det er blevet comme il faut i branchen. Vi kalder dem user raids – metoder til brugerindsigt quick and dirty, der ikke behøver at tage mere end en formiddag og op efter. Metoder som også mindre virksomheder har råd til – og kan have stor gavn af.

 1.    Mesterlære – observation kombineret med uddybende spørgsmål

Vi er alle eksperter i vores eget liv og forbrug. Mesterlære handler om at gå i lære hos sine brugere og få dybere indsigter i deres liv og behov ved at lære af dem. Vi har fx gode erfaringer med at facilitere samtaler mellem vores kunder og deres brugere i den sammenhæng, hvor et produkt/service bliver købt eller brugt. Metoden kan også tage udgangspunkt i en aktivitet eller en handling, som der tales ud fra.

user raid bornholmerhanen

 

Vi har brugt mesterlære i forbindelse med emballage udvikling for Bornholmerhanen. Vi faciliterede, at daværende direktør Jørn Pedersen fulgte en enkelt forbruger gennem indkøb og tog med hende hjem for at se, hvordan hun pakkede hanen ud og tilberedte den sammen efterfølgende. Dette enkelte møde gav virksomheden en række nye indsigter, som de efterfølgende har brugt i deres emballageudvikling, bl.a. at forbrugeren havde svært at partere hanen og at dyrevelfærd er et centralt parameter for valg af kylling. Indsigterne blev omsat til konkrete nye ideer, som nu fremgår af emballagen – bl.a. fortælles der om Bornholmerhanens opvækst og der er en guide til partering plus opskrifter.

 2.    Mystery shopping – oplev sammen med brugerne

Mystery shopping en metode, hvor du oplever kundeoplevelsen på egen krop og har mulighed for at tale med andre kunder, uden at du giver dig selv til kende. Man besøger fx en forretning eller bruger en service – og har fokus på det, som kunden gerne vil have undersøgt. Hvordan bliver jeg fx modtaget, hvad vækker min opmærksomhed, bliver jeg ladt ”i stikken” i løbet af mit besøg etc.

IS IT BIRD blev hyret af DSB til skabe nye indsigter om kunders oplevelse af tid og udvikle nye ideer til, hvad der kan forbedre og påvirke kunders opfattelse af tid. DSB S-tog arbejder allerede professionelt med at måle kundetilfredshed og forstå kunders oplevelse, men gør det primært ved brug af traditionelle metoder og var derfor på udkig efter nye tilgange.

DSB feltarbejde

 

Blandt en række forskellige metoder brugte vi det som vi kalder ”mistery traveller” – dvs. vi satte os i brugernes sted og ”legede” pendler for en uge. Som pendler registrerede vi bl.a. mange små ”nedbrud” og uregelmæssigheder, der havde negativ indflydelse på kundeoplevelsen, men som ikke fremgår af DSB’s egen opgørelse over ”nedbrud”. Det var derfor en ny indsigt for DSB S-tog.

 3.     Analog research – se dit produkt/service fra en ny vinkel

Analog research er en metode, hvor man henter inspiration til sit eget produkt, service eller et nyt koncept ved at besøge relaterede brancher. Et eksempel på analog research er et dansk kirurgteam, der tog på studietur til Formel 1 for at kigge på pitstop, fordi pitstop lignede de arbejdsbetingelser, de arbejdede under. Og alligevel var omgivelserne helt anderledes.

Det er en effektiv metode til at få ny inspiration og få nye øjne på egen forretning. Filosofien er, at du ved at flytte dig fra dit eget element har lettere adgang til nye ideer og perspektiver. Du kan for eksempel gå ind i andre butikker, der sælger det samme som dig, eller du kan begive dig ud i andre brancher, hvor selve oplevelsen har relevans for dit produkt.

IKEA feltarbejde

 

Vi har brugt analog research i forbindelse med et projekt om udvikling af ny velfærdsteknologi til ældreplejen i Gentofte og Gladsaxe kommune. Projektets succeskriterier var at gøre de ældre mere selvhjulpne og give medarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Vi lavede derfor analog research en enkelt formiddag i IKEA, da IKEA netop er dygtige til at gøre kunderne selvhjulpne og på samme tid skabe gode arbejdsbetingelser for medarbejderne (uden fx løft). Det var til stor inspiration for hjemmeplejen at se, at der ikke behøver at være en modstilling mellem selvhjulpenhed og god service, så længe der er lavet en klar forventningsafstemning og kommunikationen er klar og guidende.

4.    Friendship pairs - udnyt at mennesker kender hinanden

Friendship pairs er en variation af dybdeinterviewet, hvor man interviewer to personer i fællesskab, der kender hinanden godt. Respondenterne bruger deres indgående kendskab til hinanden, hvilket bidrager til mere valid viden, intime detaljer afsløres, samtidig med at de adspurgte føler sig mere trygge.

Falck feltarbejde

 

Vi har bl.a. brugt metoden i forbindelse med en opgave for Falck, hvor vi var hyret til at gennemføre en eksplorativ analyse om boligejeres behov og følelsesmæssige relation til deres bolig. Formålet var at undersøge om, og i givet fald hvordan, Falck kan komme ind på et nyt marked. Ved at interviewe ægtepar i målgruppen, i stedet for enkeltpersoner, accelererede vi dataindsamlingen og fik samtidigt tjekket validiteten af respondenten selv. Det blev nemmere at komme bag facaden på kortere tid.

Stor værdi for få midler

Antropologi kan give stor værdi – og det er vores klare holdning, at det er bedre at lave lidt research end slet ingenting. Det kræver dog, at den kommer ud af sin akademiske skygge og indtager en mere pragmatisk tilgang. Flere af vores kunder oplever ved et enkelt userraid, at de får udfordret antagelser om deres kunder, som de har bygget deres forretning på. Det skaber en åbning for forbedring af produkt eller service og ideer til nyt.

User raids kan selvfølgelig ikke stå alene og der skal ikke tages store strategiske beslutninger på baggrund af et enkelt raid. Og det kræver selvfølgelig også, at du er skarp både i rekrutteringen af de rigtige brugere – og at du ikke (som mange analyseinstitutter) sender en uerfaren studine ud og gennemføre raiden. Men du kan, for meget få ressourcer, få kundeindsigter af stor værdi.

Synes du det lyder interessant, så giv os et ring 42683868. Eller mød op hos foreningen erhvervsantropologerne d.5/9 – hvor vi holder oplæg om vores tilgang på et gå-hjem-møde.

Du kan aktivt påvirke kunders oplevelse af ventetid – ved ret små indgreb. Det var en af konklusioner på en opgave for DSB, som vi netop har afsluttet. IS IT A BIRD blev hyret til at give DSB indsigter i, hvordan de aktivt kan påvirke kunders oplevelse af ventetid. Samt hvordan deres nuværende kommunikation påvirker kunders oplevelse af rettidighed. Det er et interessant studie for alle, der har med service at gøre. For når du påvirker kunders opfattelse af ventetid, skaber du en bedre oplevelse og derved mere tilfredse kunder.

Indsigt 1: Beskæftiget tid føles kortere end ubeskæftiget tid

Ventetid opleves kortere, når kunder har noget meningsfuldt at tage sig til i ventetiden. Og måske herved slet ikke opfatter ventetiden som ventetiden, med snarere som en ”mellemtid”. En måde at gøre dette er ved at forvandle ventetiden til en oplevelse eller give mulighed for at udnytte tiden til at klare noget praktisk. Denne video fra Tesco i Sydkorea er et godt eksempel på, hvordan man har udnyttet ventetiden:

Indsigt 2: Uafgrænset venten føles længere end tidsafgrænset venten

Udenlandske undersøgelser viser, at ventetid opleves længere, end den reelt er, når vi er overladt til vores følelser og ikke kan se en ende på ventetiden. Ventesituationer og køer udløser ofte vrede, bekymring, usikkerhed og en følelse af kontroltab, hvilket er svært at acceptere for det moderne menneske.
For DSB er dette en central indsigt i forhold til kundens oplevelse af DSB’s kerneprodukt – tog til tiden. Det er simpelthen afgørende for kundens vurdering af DSB, at den mulige ventetid som opstår, bliver klart kommunikeret og afgrænset i tid. Det signalerer, at serviceudbyderen (i dette tilfælde DSB) er i kontrol og kunden derved er i gode hænder. Dette kender vi også fra andre steder, fx fodgængerfelter og tidstavler på motorveje.

nudging af ventetid nudging af ventetid

 

Indsigt 3: Uforklaret venten føles længere end forklaret venten

Vi har en tendens til at acceptere ventesituationer, hvis vi får en god forklaring og ventetiden opfattes samtidigt kortere. Vi accepterer fx ventetiden i flyet, hvis det er grundet utilstrækkelig sigtbarhed og vi har en større forståelse for ventetid på motorvejen, hvis vi ved at der har været en ulykke. For serviceudbydere er det interessant at undersøge, hvad deres kunder opfatter som gode forklaringer og bruge disse aktivt i kommunikation af ventetid.

nudging af ventetidnudging af ventetid

 

Indsigt 4: At vente alene føles længere end at vente i grupper

Der ligger en adspredelse i at vente i grupper frem for at vente alene. Rejsende begynder fx ofte at tale sammen, når der er informeret om en forsinkelse. Vi deler vores frustration, finder sammenhold og en anledning til at forbinde os med hinanden. Spørgsmålet er så, hvad vi som serviceleverandører kan gøre for at fremme social interaktion, så vi fremmer en følelse af ”gruppe-vente” frem for isoleret venten. Vi kender det lidt fra køer til køb af koncertbilletter, hvor dedikerede fans overnatter og gør ventetiden til en del af oplevelsen.

Indsigt 5: Jo mere værdifuld en service, jo længere vil kunden vente

Tolerancen for at vente afhænger af den oplevede værdi af den service, som vi venter på. Vi vil fx vente længere tid på at få et bord hos Noma – end hos den lokale restaurant. Som serviceudbyder ved du derfor noget om, hvor tolerante kunder er overfor ventetid hos dig, alt efter om du udbyder luksus- eller standard-services. Og hvis du aktivt kan ændre forventningerne til servicen – kan du også ændre kunders oplevelse af ventetid og måske endda gøre den til en del attraktionen (som hos Noma).

Du kan læse mere om DSB under cases eller downloade denne berømte og lidt ældre artikel om ventetidens psykologi: The psychology of Waitings Lines.

Jeg er efterhånden lidt træt af at høre om begrebet autenticitet. Om hvordan vi alle jagter det autentiske – i vores livsstil og i vores forbrug (af fx fødevarer (simremad og nordisk), tøj (mormorstrik), boligindretning (naturmaterialer), medier (”Bonderøven”), oplevelser, rejser etc. Vi fik jo allerede i 2007 med Joe Pines bog ”Authenticity: What Consumers Really Want” en fin forståelse af fænomenet og det synes lidt uopfindsomt, når der stadig bliver udgivet management-bøger, artikler etc. om emnet.

Vi, og virksomheder, har jo for længst fundet ud af, at der er penge i storytelling om det ægte og oprindelige – this is old news. Vi søger tilbage til det simple og naturlige i en krisetid – det er der utallige eksempler på, og det er nemt at forstå. Og dog – måske har vi ikke udtømt det reelle potentiale i begrebet og skal kigge nogle nye steder hen. Et besøg på en anderledes modeblog har givet mig en ny indsigt i forståelsen af autenticitet, nemlig potentialet i at kigge på den ældre generation, når vi skal have ny inspiration i udvikling, innovation og forståelse af markedsbehov.

Modeblog

Et spændende sted at kigge efter nye samfundstendenser er blogs (hvis man som jeg ikke bor i New York, men i et kedeligt villakvarter i Valby). Særligt modeblogs og madblogs er interessante, da de rummer så meget viden om, hvad der rør sig i samfundet.

En super interessant blog er ADVANCED STYLE , der drives af fotografen Ari Seth Cohen, der tager billeder af chikke ældre mennesker (mellem 70 og 100 år!), som han møder på gaden. Der er noget spændende her – for det er nyt i modebranchen at kigge på de ældre frem for på de unge, som man altid har gjort (og stadig gør).

De hippe ældre

Og bloggens argumentation rummer også noget spændende, nemlig at de ældre er interessante, fordi de har fundet deres egen stil gennem et levet liv. I modsætning til ungdomskulturen, hvor man søger og ikke ved hvem man er, er de ældre karakteriseret ved en stilsikkerhed – de ved hvem de er. De udtrykker den individualitet, som alle de unge jagter i deres søgen efter det autentiske og iscenesættelse af deres særegne identitet.

Når de yngre forsøger at skille sig ud igennem en unik og ”autentisk” stil virker det som oftest skabet og anstrengt (som et kostyme/udklædning), hvorimod nogle af de ældre på billederne fra advancedstyle derimod virker naturlige om end meget excentriske J. De er deres outfit – det er ikke blot noget de tager på.

Når jeg kigger på disse billeder af de ældre er det så tydeligt, at de har noget, som de unge ikke har (udover rynker). En levet personlighed, som ikke kan købes ved at kombinere vintage med dyre designer ting og maintream mærker (som de unge gør). En vitalitet, som er groet frem over tid, ved at disse damer lever livet – og ikke blot iscenesætter det. Jeg kan virkelig godt lide det! For det er så meget mere interessant.

Opgør med ungdomsdyrkelsen

Min tolkning er, at vores lange søgen efter autenticitet netop nu skal få os til at kigge nogle helt andre steder hen, nemlig til den ældre generation, som ellers ikke er i manges søgelys, når der skal skabes consumer-insights – udover til hjælpemidler og velfærdstek.

Den nye tendens i disse billeder er nemlig et gryende opgør med dyrkelsen af ungdommen, som ikoner for alle dem, der lever af at pege på det nye og værdifulde. Det levede liv symboliserer ikke en flygtig dyrkelse af en overfladisk tendens, som er væk i morgen, men repræsenterer derimod en længerevarende tendens, der tilbyder dybde, erfaring og ægthed.

Madonna er yt!

Dermed tror jeg også, at et af de sidste mange årtiers største modeikoner Madonna er ved at være yt, med mindre at hun snart vedkender sig sin alder. Det er i hvert fald interessant, at man på hendes nyeste og efter min mening utroligt kedelige plade, overhovedet ikke kan høre, at hun rent faktisk har levet et langt og sikkert spændende liv. Hvis Madonna vil blive på poptronen skal hun måske til at vise sider af sig selv, som hun hidtil har gjort alt for at skjule, nemlig hendes alder. Og vi andre skal til at vende os til at kigge på de ældre som andet end bare ældre, men som en kilde til inspiration i arbejdet med at skabe det nye.

Nudge, nudge, nudge – what’s the fuzz? Hvorfor tiltrækker nudging så meget opmærksomhed lige nu? Der er jo ikke noget nyt i selve begrebet. Det nye er dog, at vi kan bruge nudging politisk – som et supplement til regulering. Og vi kan nytænke vores design af offentlige velfærdsydelser ved at indarbejde nudges og viden om, hvad der får mennesker til at ændre adfærd.

Først – hvad er nudging?

Nudging kan oversættes til et lille kærligt skub til at gøre det ”rigtige”. Nudging er en metode til at fremme den adfærd, som vi gerne vil have mere af. Præmissen er velkendt, nemlig at vi ikke altid handler rationelt og derved kan have brug for et kærligt skub til at gøre, hvad der er bedst for os selv. Som når Irma fx lægger gulerødder frem for chokolade ved kassen. Nudging skal altså få mennesker til frivilligt at gøre det, som er godt for dem selv og godt for fællesskabet (som fx at spise sundere eller dyrke mere motion).

Og et par eksempler

Den lille film viser nogle meget fine eksempler på, hvordan vi kan designe byrum, således at de inviterer til bevægelse (altså frivillige incitamenter til at dyrke motion):

Den for mange velkendte lille video om nogle trapper, som laves om til et levende klaver er også et fint eksempel (læs her et blogindlæg, der argumenterer for det modsatte – at det ikke er et eksempel på nudging).

Et sidste eksempel, der bliver fremhævet de fleste steder i nudging skriverierne, er taget fra et herretoilet i en lufthavn. Det viser en flue indstøbt i porcelænet i et urinal. En designløsning, der var med til at reducere mænds ‘strint’ med op til 80% – og derved med til at reducere udgifterne til rengøring.

urinal nudge

En bog

En yderligere ting der har været med til at sætte fokus på nudging er udgivelsen af bogen “Nudge – Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness”af Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein. Bogen har været en kæmpe succes og skulle efter sigende have solgt over 800.000 eksemplarer.

nudge

Cameron og Obama

Men – det er old news, at vores designløsninger påvirker folks valg. Og opgøret med economic man – at vi udelukkende er rationelle mennesker – er også taget for længst. Derfor er urinalerne et dårligt eksempel på nudge, hvis vi skal prøve at se det nye i fænomenet.

Det nye og interessante er, at regeringer rundt omkring i verden lige nu prøver at omsætte nudging politisk. I England har David Cameron nedsat en Behavioural Insight Unit, også kaldet ’Nudge Unit’. Cass Sunstein er blevet  hyret af Obama-administrationen til at omsætte nogle af ideerne til praksis.

MINDSPACE – changing behavior without changing minds

I England har deres ”Nudge Unit” udarbejdet en rapport, der opstiller en checkliste over de faktorer, som har indflydelse på vores adfærd og de valg vi tager [se nederst i indlægget]. Rapporten hedder MINDSPACE - Influencing behaviour through public policy. Den viser hvordan nudging kan omsættes politisk og bruges som supplement til de almindelige politiske instrumenter som regulering og skatter.

Rapporten gør op med forestillingen om, at adfærd kan ændres gennem de rette incitamentsstrukturer og tilstrækkelig information. Denne forestilling bygger på den ”gamle” opfattelse af, at vi tager vores valg på baggrund af rationelle overvejelser. Sagt på en anden måde, hvis vi blot har tilstrækkelig viden om konsekvenserne af vores adfærd (jeg bliver tyk af for meget kage) og bliver ramt på pengepungen (skat på sukker og fedt), så skal vi nok gøre det, som er rigtigt (spise sundere). Men det virker jo som bekendt ikke – vi ændrer ikke adfærd, selvom der laves kampagner (information) og fedtskat (regulering).

Nyt servicedesign for velfærdsydelser – nu med nudges

Nudges handler altså om, hvordan vi kan fremme den adfærd, som vi gerne vil have mere af. For den offentlige sektor vil det derfor være interessant at tænke mere systematisk over, hvordan vi kan arbejde med nudges politisk.

Første skridt må være, at vi tilføjer nudging til vores politisk værktøjskasse og tænker os om en ekstra gang, når vores ønske er at borgere skal ændre adfærd. Der findes åbenlyst en række alternativer til de vante værktøjer, når det gælder om at fremme hvad man på engelsk ville kalde ”good citizenship”. I England har man fx succesfuldt brugt nogle af principperne fra MINDSPACE i forhold til at ændre kriminel adfærd, da hårdere straffe (regulering) ikke er svaret.

En start kunne være at lave et servicetjek, og se hvor der er mulighed for at borgere kan ”skubbes” til at skabe nogle af de effekter, som vi gerne vil have. Det vil jo være oplagt at starte med de områder, hvor vi kan se, at de traditionelle politiske indgreb ikke virker – som fx overvægt, kriminalitet og miljø.

————

Læs mere om nudging her:

Richard H. Thaler og Cass R. Sunsteins blog om nudging

http://inudgeyou.blogspot.com/

MINDSPACE checkliste til adfærdsændringer:

Messenger we are heavily influenced by who communicates information
Incentives our responses to incentives are shaped by predictable mental shortcuts such as strongly avoiding losses
Norms we are strongly influenced by what others do
Defaults we „go with the flow‟ of pre-set options
Salience our attention is drawn to what is novel and seems relevant to us
Priming our acts are often influenced by sub-conscious cues
Affect our emotional associations can powerfully shape our actions
Commitments we seek to be consistent with our public promises, and reciprocate acts
Ego we act in ways that make us feel better about ourselves

 

Så blev icph’s bog om kommunal nytænkning endelig lanceret - det skete på en konference fredag d. 28/10, hvor økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestager åbnede ballet for de 200 konferencedeltagere.

“Kommunal nytænkning” er en bog om, hvordan du inddrager virksomheder, medarbejdere og borgere i nytænkning af offentlige velfærdsydelser. Bogen bygger bl.a. på konkrete erfaringer fra Innovation Center Copenhagen (icph). Fokus er på de bløde velfærdsområder: Børn, unge og ældre.

Bogen er et praktisk værktøj til dig, som gerne vil organisere og gennemføre innovationsprojekter, der inddrager brugere og virksomheder i udviklingen af velfærdsløsninger. En forudsætning for, at det kan lykkes er, at ledere og medarbejdere er klædt på til at invitere virksomhederne indenfor samt gå tættere på borgernes behov. Det har været vores mål, at du med denne bog i hånden kan gøre dette.

Bogens opbygning

Bogen er opdelt i to dele. Første del er en introduktion til offentlig-privat innovation (OPI). Her kan du læse om hvorfor, og hvornår, offentlig-privat innovation er interessant og relevant. En model for offentlig-privat innovation introduceres kort, og de forskellige typer af OPI-projekter skitseres. Der gives en introduktion til, hvordan innovationsledelse adskiller sig fra traditionel projektledelse, og de særlige risici ved OPI gennemgås.

Anden del er selve guiden til, hvordan du organiserer og gennemfører et OPI-projekt. Her beskrives innovationsmodellen trin for trin og giver en række metoder, værktøjer og cases fra icph’s pilotprojekter. Til bogen hører en projektplan, som følger modellens faser. Den er lavet som plakat og ligger bagerst i bogen.

Kom godt i gang

Du kan downloade bogen her eller sende mig eller icph en mail, hvis du er interesseret i en fysisk udgave. Et par reaktioner, som jeg allerede har fået på bogen:

“Vi bruger den allerede. Glæder mig til at blive endnu klogere. Ja, det kan faktisk lade sig gøre ; – )”

“Det kan være rigtig svært at kommunikere til beslutningstagere/styringspersoner, der er vant til traditionelle styringsværktøjer og her hjælper det visuelle udtryk – modeller osv. bare bedst.  Så jeg skeler derfor allerede kraftigt til bogen – det kan i den grad hjælpe min dialog med personer som vores vicedirektør og andre styringspersoner, der har behov for klare linjer og modeller”.

Alliancer er historisk set blevet brugt til at overkomme store kriser og udfordringer, hvor der har været brug for samarbejde med andre parter til at løse udfordringen. Vores velfærdssamfund står netop overfor en stor udfordring, nemlig at sikre fremtidens velfærd. En nærliggende løsning er at arbejde mere strategisk og professionelt med velfærdsalliancer.

En alliance er en aftale mellem to eller flere parter skabt til at forfølge fælles mål eller sikre fælles interesser. Implicit ligger derfor, at parterne bidrager med noget forskelligt og incitamenterne for indgåelse stemmer ikke nødvendigvis overens. Dette er disse hensyn, som skal mestres, men også udnyttes, i etableringen af alliancer.

Velfærdsalliancer definerer jeg som et samarbejde mellem en offentlig myndighed og eksterne interessenter (som fx virksomheder, borgere, foreninger, NGO’ere, frivillige etc.) om udviklingen og produktion af velfærdsopgaverne.

Gennem mange års arbejde med velfærdsalliancer oplever jeg, at det stadig er nyt for mange at organisere og gennemføre disse typer samarbejder. Men jeg ved også, at der ligger et betydeligt potentiale, som kan blive forløst, hvis vi bygger på de erfaringer som allerede er og blik for de særlige udfordringer og muligheder, som ligger i indgåelse af alliancer.

Ny velfærdsteknologi

En af forudsætningerne for succes er, at alliancen bliver tilrettelagt således, at begge parter får værdi. Det lyder banalt, men ikke desto mindre er det min erfaring, at det kan være svært at balance dette forhold, da parterne i samarbejdet ofte har forskellige bundlinjer og derved forskellige kriterier for succes (og derved forskellige ønsker om retning). Men hvis samarbejdet kan tilrettelægges således, at begge parter får et udbytte (fx en alliance mellem en offentlig og privat part, hvor den offentlige part sparer penge og den private part tjener penge) og at denne dobbelthed gøres til et legitimt styringsparameter, så optimeres chancerne for succes. 

Et eksempel på dette er et projekt jeg har ledet om udvikling af en ny velfærdsteknologi til den personlige pleje i ældreplejen i et samarbejde med Gentofte og Gladsaxe kommune, borgere og virksomheder. Metoden var først at foretage en undersøgelse af de særlige behov de ældre borgere har. Jeg inddrog derefter medarbejdere og virksomheder i idéudviklingen og kom frem til en række lowtech løsninger, der på den ene side havde potentiale for både at spare tid og forbedre kvaliteten i plejen af den ældre (kommunens bundlinjer) og på den anden side havde potentiale for kommercialisering (virksomhedens bundlinjer).

Forebyggelse af digital mobning

Et andet potentiale i velfærdsalliancer er alliancer med borgere ved at udnytte og bygge på de ressourcer, som borgere har. Vi kan indtænke borgere meget mere aktivt i selve designet og produktionen af den offentlige service end vi gør i dag, således at borgerne bliver aktive medproducenter frem for passive modtagere af service.

Særligt i forhold til unge mennesker tror jeg der er et stort potentiale for dette, da de har særlige ressourcer og en forventning om at være medskabere. Et eksempel på dette er et projekt om forebyggelse af digital mobning i Egedal kommune. Her blev de unge inddraget i både forståelse af problematikken om mobning og lavede fx selv små film på mobil tlf., hvilket gav en dybere forståelse hos kommunen for problematikken. Og de blev efterfølgende inddraget i udviklingen af ideer til løsninger. Et projekt, der blev prisbelønnet af det kriminalpræventive råd. Få et indblik i projektet, ved at se denne lille film:

Bog og konference

I regi af mit tidligere arbejde som innovationskonsulent for Innovation Center Copenhagen (icph) har jeg været redaktør på en bog om netop udvikling af velfærdsydelser via velfærdsalliancer mellem kommuner, virksomheder, borgere og medarbejdere. Bogen bygger på erfaringer fra en række pilotprojekter, som icph har gennemført i samarbejde med kommuner, borgere og virksomheder i perioden 2008-2011. Bogen er en trin-for-trin guide og lanceres på en konference fredag d.27/10 i Kulturhuset Islands Brygge. Tilmelding og mere info på www.icph.dk. Alternativt giv mig et ring på 42683868. Jeg oplever en stor interesse for emnet og gennemfører kurser og seminarer i velfærdsalliancer.

 

Første gang jeg læste Teori U af Otto Scharmer var for nogle år siden, på en sommerferie i Italien. Følgende sætning ”Listen to what life is calling you to do”– ramte mig lige i maven. Og tanken om at lære fra fremtiden, imens den opstår, vagte en kæmpe nysgerrighed i mig – intellektuelt, men ikke mindst følelsesmæssigt.

På det tidspunkt havde jeg netop skiftet job, efter at have arbejdet i Økonomi- og Erhvervsministeriet i nogle år. Her bygger politikudvikling ofte på best practice og på initiativer, som har dokumenteret effekt – i fortiden. En af mine frustrationer var netop de ringe muligheder for at få nye politikforslag igennem, da de i sagens natur ikke har dokumenteret effekt – ellers ville de jo ikke være nye. Og en af mine andre frustrationer var negligeringen af den følelsesmæssige kapital. Den gode embedsmand er ikke drevet af sine følelser og hjerte for at gøre samfundet bedre – men af sit hoved, magt og sin evne til at vinkle notater efter den politiske vind- for nu at sætte tingene lidt på spidsen. Så Scharmer faldt på et tørt sted…..

Men indrømmet, bogen efterlader én lidt tomhændet i forhold til konkret implementering af principperne. Især på de punkter, hvor Teori U adskiller sig væsentligt fra de mere traditionelle innovationsmodeller, er der brug for kreativ fortolkning i forhold til at bruge teorien i praksis.

Traditionel innovation

I traditionelle innovationsforløb inddeles processen ofte i 4-5 faser. En åben fase (scope), hvor man indkredser genstandsfeltet. Herefter en indsigtsfase, hvor man får en dybere forståelse for brugerbehov. På baggrund af dette foretages idegenerering og konceptudvikling. Herefter testes prototyper og til sidst implementeres den nye løsning.

 

Scharmer har to afgørende nye pointer i forhold til denne innovationsmodel. Den første handler om en følelsesmæssig indlevelse i brugerens behov – frem for blot en intellektuel forståelse. Det kalder han sensing. Det andet er, at han lægger en fase ind i mellem indsigtfasen og idefasen, som han kalder pre-sencing (nede i U’et).

 

For at få lidt mere indsigt i teorien, tog jeg sidste år på et fantastisk studieophold hos Otto Scharmer ved MIT i Boston. Og da min læringsstil er learning-by-doing, har jeg efterfølgende kastet mig ud i at bruge teorien i praksis og her er nogle af mine erfaringer.

1.Det følelsesmæssige

Den følelsesmæssige indlevelse i brugernes behov kalder Scharmer ”sensing from the field”.  En indsigt som er altafgørende i en udviklingsproces, hvis du vil have en dyb forståelse for brugeren og derved de bedste forudsætninger for at udvikle løsninger, der rammer deres behov. Selv om de antropologiske metoder har vundet indpas i det danske innovationsmiljø, bliver de alt for ofte brugt til at forstå, frem for at mærke og føle med brugeren.

Der er mange måder at facilitere dette på, bl.a. ved at leve med brugeren, observationer, rollespil, embodyment og hypnose. I et projekt om udviklingen af en ny velfærdsteknologi til ældreplejen, har jeg selv brugt tid på at cykle rundt med hjemmehjælpere, for at leve mig ind i både de ældre og medarbejderes hverdag.

Jeg har også arrangeret brugerrejser, hvor en virksomheds ledelse oplever at være en helt almindelig kunde for en dag. En anden metode er hypnose, som DR har brugt i udviklingen af web til Ramasjang, for at komme i kontakt med sit eget barn.

 2.Fremtidens løsninger    

Det andet nye ved Scharmer er pre-sencing-fasen (nede i bunden af U’et). Det er her du skal slippe fortiden, for at gøre plads til fremtidens løsninger. I praksis vil det sige, at du skal trække dig ind i dig selv, kigge indad og give rum til stilhed og refleksion. En stor udfordring i mange organisationer, men ikke desto mindre en nødvendighed, hvis vi skal gøre os forhåbninger om ikke blot at udvikle de ideer, som ligger lige for og som hører til vores erfaring. Det behøver ikke at være en vandretur i Himalaya, men blot indarbejdelse af stilhed i kreative processer, hvor man kan fundere over, hvem man er og hvad ens værk er. Det gælder om at skabe en situation, hvor man nemt kommer i en dybere sindstilstand. Jeg har faciliteret processer, hvor vi har siddet og kigget ind i et bål en hel eftermiddag, lyttet til musik og bare noget så banalt, som en refleksions-gåtur – uden et reelt formål.

Der findes efterhånden en del bøger på dansk, som ud fra forskellige vinkler, oversætter teorien. Jeg synes dog stadig ikke, at den følelsesmæssige indlevelse i brugeren og stilheden er fuldt ud udforsket. Jeg opfordrer hermed til at eksperimentere med at gennemføre processer, som skaber rum for Sensing og Presencing, så vi ikke blot reproducerer fortidens løsninger, men skaber løsninger til fremtidens samfund. Og jeg hører rigtig gerne dit bud på, hvordan vi kan bruge teori U i praksis.

Du kan downloade en præsentation her: oplæg om U-teori ved IS IT A BIRD

Mange taler om offentlig-privat innovation, få danser tango. Men har de alligevel noget til fælles? Ja, som passioneret tangodanser og erfaren udøver af offentlig-privat innovationsalliancer, ser jeg en række ligheder. Og jeg har lært noget af tangoen, som jeg bruger i mit arbejde som innovationskonsulent og som facilitator af offentlig-private partnerskaber.

Det åbne udgangspunkt

For begge gør sig gældende, at det er svært og noget nemmere at tale om end at udøve i praksis. Og både argentinsk tango og innovation er udsat for misforståelser og fordomme: At det handler om dramatiske effekter og store armbevægelser, lir, stive ben og forførelse.

Jeg er overbevist om, at det handler om alt andet. For det første handler det om at være åben og ydmyg samt have en god jordforbindelse (og vide hvad man selv står for). Det handler om at have modet til at invitere det ind, som er anderledes end én selv. Samt vide hvornår det er hensigtsmæssigt at gøre det, da langt fra alle opgaver egner sig til et udviklingssamarbejde mellem det offentlige og private – ligesom der er nogen, som du danser bedre med end andre.

Når en tango fortryller, er det når der leges med den kraft, der opstår om forskelligheden. Det samme med innovation. Udviklingen af nyt tager sin begyndelse i det øjeblik, hvor vi tør give slip på både legitimering af egen praksis samt på hvad endemålet skal være.

Find melodien sammen

For begge felter gælder det også, at man let kan træde hinanden over tæerne. Man skal ikke gå for hurtigt frem. I tangoen er det katastrofalt, hvis den ene part overskrider den andens grænser eller gør noget, som den anden ikke er med på. Det ødelægger den tillid og respekt, som er fundamentet for den gode dans. På den anden side kan forsigtighed også ødelægge dynamikken, i det man så bliver for utydelig i sine signaler.

I offentlig-privat innovation handler det netop også om at skabe et rum, hvor man kan møde hinanden med lidt større sko, færre fordomme og forudindtagethed. Begge skal lære nye trin og betræde nye veje.

For den offentlige part kan det være en udfordring at skabe plads til udvikling i en driftstung og ressourceknap virkelighed, samt acceptere at den private part skal tjene penge.

For den private part kan det være svært at forpligte sig til et samarbejde, hvor man ikke på forhånd kender det konkrete udbytte eller er sikret afkast af sin investering. Og det kan være svært at gennemskue de offentlige beslutningsgange.

På samme måde med tangoen – du tager en risiko, hvis du tør kaste dig i armene på en fremmed og sammen finde en omfavnelse og et nyt udtryk. Og hvis du dertil tør give lidt slip på kontrollen og egoet – i sagens (dansens) tjeneste – og glemme hvordan det ser ud – ja, så har du en rimelig stor sandsynlighed for at få en forrygende aften på dansegulvet – og i offentlig-private innovationsprojekter. Enjoy!