Archives for posts with tag: eksperiment

Nudging på Horsens Hospital – de første erfaringer

2. april 2013 //
0

Vi har uddannet 23 top-nudgers på Hospitalsenheden Horsens. Og takket været dygtige og modige medarbejdere har det været muligt at producere denne lille film som afslutning på forløbet. Den viser de første erfaringer med nudging på Hospitalet – lige fra nye breve til patienter til håndtering af brystpumper. Tak Horsens for et fantastisk samarbejde.

Tags , , , , , , , ,
Categories Nudging

Et lille puf med stor effekt – nye eksempler på nudging

8. juni 2012 //
1

Jeg havde den store fornøjelse at møde David Halpern på konferencen Public-Private Platform på CBS i sidste uge. Han er leder af ”The Behavioural Insights Unit” (bedre kendt som “The nudging unit”), der refererer til premierminister Cameron i England.

Nudging handler om, hvordan vi kan hjælpe folk med at tage bedre valg – og bygger på indsigter fra adfærdspsykologi. Vi handler langt fra altid rationelt, og påvirkes og styres ofte af vaner, sociale normer og den konktekst, som vi befinder os i. Det kan vi udnytte – når vi udvikler, designer og kommunikerer!

Normer og personalisering af budskabet

David Halpern fortalte om de nyeste eksempler på effektive nudges – små ”puf” der får borgere til at ændre adfærd. Potentialet i nudging er stort – du kan simpelthen opnå store resultater ved ret simple tricks. Jeg vil her vise tre nye eksempler, som især er interessante i forhold til kommunikation. Gennemgående for eksemplerne er, at de udnytter at vi påvirkes dybt af, hvad andre gør. Og du kan derfor påvirke folks adfærd ved blot at formidle en norm.

1. Nedbringelse af energiforbrug

The National Grid (el-selskab i UK og USA) har haft stor succes med at kommunikere til deres kunder på en måde, som får kunderne til at nedsætte deres energiforbrug. Det gør de ved at sammenligne folks el-forbrug med naboers forbrug på el-regningen.

En anden god detalje ved opgørelsen er, at El-selskabet oversætter data’en til det der har betydning for dig, nemlig en vurdering af dit forbrug ved smileys. Det er til at forstå!

I DK har el-selskaber vist, hvordan husstandens elforbrug har ændret sig over tid og sammenlignet forbruget med en gennemsnitlig familie svarende til ens egen størrelse (fx en husstand på fire personer). Sammenligninger bruges altså allerede – det smarte ved National Grids visualisering er, at de udnytter at vi påvirkes af sociale normer, nemlig af hvad naboen gør. En sammenligning i forhold til mennesker, som du har ansigt på, virker adfærdsregulerende.

2. Indbetaling af skat

Et andet eksempel er indbetaling af skat, hvor The Nudging Unit i samarbejde med HMRC (den engelske skatteindkrævningsmyndighed) har eksperimentet med forskellige typer af kommunikation til skyldnere. Ved at bruge sociale normer i breve, fik de flere til at betale til tiden (fra 67,5 % til 83 %):

I forsøget (se ovenstående figur) blev en række forskellige budskaber testet i breve til 140.000 skatteydere. Borgerne fik enten et kontrol brev (der ikke indeholdt sociale normer) eller et brev med forskellige typer af sociale normer. Alle brevene med sociale normer indeholdt en udtalelse om, at ’9 ud af 10 mennesker i Storbritannien betaler deres skat til tiden ‘. Brevene nævner også, at de fleste mennesker i modtagerens lokalområde, eller postnummer, allerede havde betalt.

En henvisning til den sociale norm for et bestemt område gav imponerende resultater, nemlig en stigning på 15 procentpoint fra kontrol brevet (uden social norm). HMRC vurderer selv, at denne effekt, hvis det rulles ud i hele landet, kan indbringe omkring 160 millioner £ til statskassen i løbet af en seks-ugers forsøgsperiode.

3. Indregistrering af biler

Et tredje eksempel er kommunikation til borgere, der ikke har indregistreret deres bil i England – estimeret til at være ca. 249.000, hvilket er mange tabte penge for statskassen. Bilerne spottes af kamera’er og der sendes breve til ejerne for at huske dem på at betale deres registreringsafgift og der trues med bøder. Ikke en kommunikation, som de havde den store succes med. Da de ændrede ordlyden af brevet, så konsekvensen af manglende betaling stod klart, ”Pay your tax or you loose your car”, skete der til gengæld noget, det gav en stigning fra 11% til 22%. Når de kombinerede dette med et billede af folks bil, gik det fra 22 % til 33 %.

3 gode råd til offentlig kommunikation

Eksemplerne har alle det til fælles, at de aktivt bruger sociale normer i kommunikationen. Og der arbejdes med at gøre budskaberne personlige og nemme at forstå. Og borgerne hjælpes på vej – frem for at skræmmes væk. Sådan fungerer myndighedskommunikation desværre langt fra altid. Jeg vil udlede essensen af eksemplerne til følgende tre råd:

1. Brug normer aktivt i din kommunikation.

Ved blot at formidle en norm, skaber du mere af den

2. Oversæt data og budskab til det, som har betydning for borgeren.

Gør det nemt at forstå konsekvensen af manglende handling   

3. Brug et personligt sprog

Tal til borgeren i øjenhøjde – og gør det visuelt

 

Jeg hører rigtig gerne fra folk, som har afprøvet nudging i en dansk kontekst eller som gerne vil i gang.

 

Tags , , , , , ,
Categories Offentlig innovation

Fødevareinnovation

9. november 2011 //
4

Disse billeder florerede på Facebook for et par uger siden med overskriften “Best F*cking recipe I’ve seen in ages”. Til min store overraskelse er det et af de mest populære posts jeg har set. 15.614 synes godt om det! Det er delt 6.878 gange! og det har pt. 2778 kommentarer. Det er da helt vildt – hvordan kan pølser med spagetti få så mange på facebook til at reagere, kommentere og dele med begejstring? Og “Bagmanden” er altså ikke en kendis, darling eller firma, der får mange likes lige meget hvad han poster.

Et klassisk ekspempel på brugerdreven innovation

Men billedet er altså også fantastisk og for mig et sjovt billede på god innovation – her er syv grunde til hvorfor:

  1. Det er helt tydeligt brugerskabt, og ikke udviklet i en stor virksomheds R&D afdeling. Jeg forestiller mig, at det er udviklet af en helt almindelig husmor/far, som ville lave noget lidt anderledes til børnefødselsdagen. Det er altså et klassisk eksempel på lead user innovation, hvor det er brugeren, som selv udvikler det produkt, som han har brug for.
  2. Som megen anden brugerdreven innovation er det de sociale medier, som faciliterer begejstringen og dermed også distributionen af idéen.
  3. Brugsværdien er helt klar. Denne ret vil alle børn elske. Idéen rammer altså potentielt et kæmpe publikum. Og forældrene vil få lidt street-cred af andre forældre for at være kreative og med på bølgen.
  4. Det kombinerer to meget velkendte ting (spagetti og pølser) på en helt ny måde, som vi ikke har set før. Noget af en bedrift, da pølser og spagetti er to ingredienser, som ofte serveres sammen. En anden brugt tilgang indenfor fødevareinnovation er at tilføje en ny ingrediens i noget velkendt (som da det pludselig blev moderne at komme kaffe og chokolade i gryderetter eller chili i chokolade) – men det er der altså ikke tale om her.
  5. Det rammer ind i en stor forbrugertrend indenfor fødevareinnovation, nemlig convenience. Her forsøger man at gøre tilberedningen så enkelt som muligt ud fra kendskab til brugssituationen. Man tilbedereder maden i en udstrækning, så kunden kun skal ”afslutte” tilberedningen” – som fx forbagte men ikke færdigbagte brød. Eller man emballerer i lækre sam-pakninger, som fx de små yoghurter med müesli ovenpå. Tanken om at se fint emballerede pølser med spagetti stukket igennem med sloganet ”få den perfekte børnefødselsdag” synes ikke urealistisk.
  6. Det er visuelt tiltrækkende og forførende, da sammensætningen får de to ingredienser til at se helt anderledes ud. Det appellerer til fantasien – det kan ligne halskæder, edderkopper, monstre etc.
  7. Sidst men ikke mindst er det super enkelt at lave og alligevel aldrig set før – selv om vi vel har spist spagetti med pølser i et århundrede. 

Åbner øjnene for nye muligheder

Før jeg så dette billede forbandt jeg fx altid pølser og spagetti med den fantastiske ret, som serveres i den gamle danske film Flamberede Hjerter (eller det som vi altid spiser, når vi er på telttur med trangia-køkken). Nu tænker jeg på, hvor mange nye måder der er at servere pølser og spagetti på – og tak for det. Og jeg eksperimenterer med, hvad man ellers kan proppe spagetti i. Jeg undres dog stadig lidt over billedernes massive popularitet og søger svar på tiltrækningen ved dem. Har du et bud?

Tags , , , , ,
Categories Innovation

Følg din leder

10. september 2011 //
0

Denne video er fantastisk og giver et nyt og sjovt perspektiv på ledelse.

Den taler egentlig for sig selv, men lad mig opsummere hændelser og hovedpointer:

1.En leder har modet til at stå alene og se ”latterlig” ud. Lederen gør noget simpelt og det er selve nøglen! Som leder skal du være nem at følge!

2.Herefter kommer den første følger, som har en helt afgørende rolle. Han viser offentligt, hvordan lederen skal følges. Og lederen omfavner ham som en ligeværdig, hvilket gør dem til et lille fællesskab. Det er den første følger, som gør lederen til leder.

3.Så kommer den anden følger, hvilket er selve vendepunktet. Det er den anden følger, der gør de to første solodansere til en bevægelse, et fællesskab. Og det er dette som gør, at folk strømmer til. De har set tilhængerne – ikke lederen.

Læringen af denne dans, opsummeres smukt i videoen:

“Remember the importance of nurturing your first few followers as equals, making everything clearly about the movement, not you. Be public. Be easy to follow! But the biggest lesson here – did you catch it? Leadership is over-glorified. Yes it started with the shirtless guy, and he’ll get all the credit, but you saw what really happened: It was the first follower that transformed a lone nut into a leader. There is no movement without the first follower. We’re told we all need to be leaders, but that would be really ineffective. The best way to make a movement, if you really care, is to courageously follow and show others how to follow”.

Jeg får helt lyst til at følge en leder, der ser latterlig ud og gør simple ting….dem er der jo en hel del af i denne valgkampstid.


Tags , , , ,
Categories Ledelse

Superborgeren!

3. maj 2011 //
13

Is it a bird? Is it plane? No, it is…..a supercitizien. Tidligere borgmester i Bogotá (hovedstad i Columbia), Antanas Mockus, tog meget utraditionelle metoder i brug, da han skabte markante forandringer i en sydamerikansk millionby med massive problemer.

Mockus (billedet) iklædte sig bl.a. et Superman-kostume med et stort “C” på brystet (Super Citizen) og løb rundt i gaderne og samlede affald op. Han gjorde herved sig selv til et levende eksempel på den gode borger (superborgeren). I bedste supermandsstil satte han sig selv og sin egen krop ind på at bekæmpe det, som ødelagde byen. På rekordtid forvandlede han Bogota til en by med markant mindre kriminalitet og korruption samt bedre affaldshåndtering og trafikale forhold. Men vigtigst af alt: Han vækkede borgerne til at være med-skabere og med-ejere af en helt ny by.

En rædselsby…

Bogotá var præget af massive problemer. Der var store problemer med kriminalitet, korruption, affald og lovløse tilstande i trafikken. Og borgerne havde mistet tilliden til politiet. Hvis problemerne skulle løses, var der brug for radikale ændringer af colombianernes mentalitet og adfærd. Der var brug for at ændre det enkelte individs opfattelse af sin egen rolle i en by, hvor mange mennesker lever sammen på en begrænset plads. Det var noget af en opgave. Adfærd er noget af de sværeste at ændre.

Og et socialt eksperiment

Det vidste Mockus også, og han tog derfor meget utraditionelle i brug for at vende denne udvikling. Han hyrede bl.a. 420 mimekunstnere til kontrollere trafikken ved at påvirke folks adfærd med humor og gags. Han ansatte kunstnere i sin administration for at få nye tilgange til politik. Han udstyrede bilister med røde og hvide skilte, som de kunne bruge til henholdsvis at kritisere eller rose hinandens kørsel – i stedet for at stå ud af bilerne og slås. Han fik opstillet fotostater af politibetjente med et hul dér, hvor ansigtet skulle være, således at borgerne selv kunne placere sig bag figurerne og agere politi for en stund.

Han opfandt eventen ”Kvinders nat”, hvor mænd blev opfordret til at blive hjemme og kvinder til at gå i byen! Baggrunden var at Mockus var på udkig efter et symbol på tryghed, da mange kvinder var bange for at gå ud. 700.000 kvinder gik ud under ”kvinders nat” og aftenen blev et symbol på, at Bogotá var en tryg by at gå ud i. Han iværksatte at borgere kunne ringe til hans administration, når man mødte en flink og ærlig taxa-chauffør. Disse chauffører blev inviteret til en workshop, hvor der blev udviklet ideer til, hvordan man kunne tackle de dårlige chauffører.

Resultatet af hans tiltag var, at antallet af voldssager og drab faldt markant, de trafikale problemer blev mindre, borgerne begyndte at tage hånd om miljøet og først og fremmest blev stemningen i byen mærkbart bedre.

Empati, kunst og humor

Det tankevækkende ved denne historie er bl.a., at Mockus formåede at engagere borgere i udviklingen af deres egen by i en grad, som man ikke har set før. Og det er fantastisk at læse om de positive forandringer det skabte.
Det som Mockus bl.a. gjorde anderledes (og som er et sjældent syn i politik generelt) er, at han investerede sig selv følelsesmæssigt og formåede at berøre borgerne, således at de blev vækket på ny (for nu at blive lidt storladen). Han fik politik til være relevant og nærværende frem for at blive reduceret til spørgsmål om fordelingspolitik og medieretorik. Som han selv siger ”If people knows the rules, and are sensitized by art, humor, and creativity, they are much more likely to accept change”.

Netop den følelsesmæssige berøring tror jeg er altafgørende i forandringsprocesser og en af hemmelighederne bag hans succes. Hvis medborgere skal ændre adfærd og være aktive medskabere af vores samfund, kræver det samtaleformer, hvor der appelleres til andre sider end vores intellekt (og den indre svinehund). Nemlig humor, vores følelser og længsel efter at være medskabere af værdifulde fællesskaber.

is it a bird?

Mockus’ Bogotá er en fantastisk historie om, at det uventede kan ske. At der nogle gange skal alternative metoder til for at forandre. At der kan skabes håb i selv den mest dystre situation. Og at vi måske skal turde investere lidt mere af os selv, når vi går ind forandringsprojekter, politiske eller ej. Du kan se et udpluk af filmen Bogotá Change eller hele filmen på www.filmstriben.dk. Du kan læse mere om det sociale eksperiment på Harvard Gazette

Her på bloggen er Mockus startskuddet til min blog [is it a bird], der netop vil handle om, hvordan vi involverer brugere i forandringer, både i det store og i det små.

Tags , , , , , , , , , , ,
Categories Offentlig innovation