supercitizien

1 kommentar

1. Kim siger:

   8. maj 2011 kl. 21:39

   Tillykke med både den nye blog og den nye karriere.
   Artiklen giver mig lyst til at springe ud på gader og stræder og starte en revolution. Ungdommen bobler, og minder mig om parallelle overvejelser jeg selv har om, hvorfor den slags “oprør” forbinder sig til ungdommelighed. Hvad er det for en fantasiforladt stivnen, som alderen har det med at sætte os i? Og hvorfor betragtes de, der ønsker og kæmper for forandringer skabt med kreative og kunstneriske midler som illusionister, hvis ikke ligefrem umodene? Jeg mener selv, det er udtryk for en utrolig høj grad af menneskelig modenhed, at ville noget helt andet end det vores forældre blot gjorde – arbejdede fornuftigt fra 9-17, tog hjem til villaen, spisete hver dag kl. 18.00, så Nyheder for man skal jo følg med og måske en krimi til dessert og en sommerferie til Toscana med lidt opera måske. Sådan var mine forældre godt nok ikke (long story), men mange var og mange – puhha – er. There’s more to life. Much, much more. Og det minder din Supercitizien os om. Så tusinde tak for ham.
   Måske er det ikke en fugl, men det er heldigvis heller ikke end and.

   Svar