Gør det nemt for folk at gøre det de gerne vil. Dét handler nudging om. Og det er yderst relevant i forhold til genbrug. De fleste af os vil jo gerne sortere vores affald, men har bare ikke altid overskuddet eller de løsninger, der hjælper på vej og gør det nemt for os. Nudging er løsningen, der kan få os til at genbruge mere.
Systemer der gør det nemt
Jeg fik den anden dag et nyhedsbrev ind af døren fra Københavns Kommune – Affald Kbh. Ikke noget jeg plejer at læse, men den fangede alligevel min interesse. De har lavet et eksperiment, hvor familier i Københavns kommune. fik nogle kasser fra IKEA, der skulle gøre det nemmere for dem at sortere affald. Og de virkede, familierne fik sorteret mere. Man ved selvfølgelig, at et sådan eksperiment (uagtet designløsningen) kan virke adfærdsregulerende i sig selv. Men det fik mig alligevel til at fundere over, hvordan vi kan gøre det nemmere for folk at tage de rigtige beslutninger. Altså hvordan vi kan puffe til folks adfærd i en forudsigelig retning.
Ingen systemer for pap
Jeg begyndte derfor at kigge vores eget hjem igennem for systemer til genbrug – vi har skraldespande til haveaffald og papir – nemt. Vi har en kompostbeholder (udleveret gratis fra kommunen) – også nemt.
Vi har selv lavet systemer for glas, og der ligger en indgroet vane her, både i forhold til glas med pant og uden pant. Vi har lavet systemer for batterier og el-sparer pærer og tager det med på genbrugsstationen, når kasserne er fyldte. Også nemt.
Vi har også en rød kasse til farligt affald – den har vi aldrig brugt. Jeg ved faktisk ikke helt hvad der defineres som farligt affald, hvis jeg skal være helt ærlig.
Og så er der en ting, som vi ikke har system for – og det er pap. Og derfor får vi ikke sorteret det – selvom vi gerne ville. Vi har snakket om et system, men har aldrig fundet den rigtige løsning. Denne lille ”mapping” af systemer for genbrug i vores hjem viser meget godt, hvad der påvirker vores adfærd og de beslutninger vi tager de valg i dagligdagen. Man kan dele det op i tre kategorier:
1) De gode samfundsskabte designløsninger – skraldespandene og kompostbeholder (outdoor).
2) De samfundsskabte løsninger, der ikke bliver brugt – farligt affald.
3) Hjemmelavede designløsninger – de forskellige beholdere (indoor).
Og så er der de ting vi ikke får gjort, da vi mangler løsninger, der virker for os. Man kunne jo sige, at vi bare kunne købe en beholder til pap – på lige fod med de andre beholdere. Men lige pap er lidt uhåndterbart – og derfor findes der ikke en umiddelbar god løsning.
Forretningsmulighed
Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det interessant at undersøge, hvordan vi skaber løsninger, der fremmer ”nyttig” adfærd. Og hvis jeg har ret i min observation i forhold til pap, vil det være værd at tænke i løsninger, der gør det nemmere for borgere at genbruge pap. Samt en undersøgelse af, hvad der skal til for, at vi genbruger farligt affald – måske er den røde kasse ikke en god løsning, måske er den. I første omgang kunne man undersøge om vi er mange, der ikke får sorteret det farlige affald.
Set ud fra et kommercielt synspunkt er det mega interessant også at undersøge de hjemmelavede løsninger – det som innovationsguru’en Von Hippel kalder leaduser-innovation [læs anmeldelse af bog her]. Og udforske det forretningsmæssige potentiale i at lave lækre funktionelle designløsninger på et behov, som mange husstande oplever.
Skriv en kommentar