Nyt ansigt i biksen

23/4-2012 //
0

Et stort velkommen til Anne-Sofie, der starter i virksomhedspraktik hos IS IT A BIRD. Anne-Sofie dimitterede i Jan. 2012 fra Arkitektur og Design, Aalborg Universitet som can.polyt i Industriel Design og har kompetencer indenfor design, det ingeniørfaglige og etnografi.

Anne-Sofie er optaget af de indledende faser i innovationsprocessen, hvor markedet og brugeren undersøges og analyseres. Og har en særlig passion for at omsætte disse indsigter til håndgribelige og relevante løsninger.

Anne-Sofie bringer erfaring fra sin tid hos ReD Associates, i både København og New York og har sideløbende med sine studier arbejdet som freelance møbeldesigner for virksomheden Karup-partners. Samarbejdet har resulteret i en række fotonmøbler, som i dag bliver solgt i store dele af Europa og USA.

Lige nu er hun ved at planlægge en Ph.D, som tager afsæt i sit speciale, der omhandler mobilantenner. Og meget tyder på, at det kommer til at foregå i varme og kaotiske São Paulo i Brasilien.

Hos IS IT A BIRD skal Anne-Sofie gennemføre designresearch på to konkrete opgaver og bruge sine designkompetencer til at løfte IS IT A BIRDs visuelle udtryk og identitet. Vi glæder os!

Del dette indlæg

';
Emner Ikke kategoriseret
Kommentarer: Skriv en kommentar

Fra gråt guld til det nye sort

17/4-2012 //
0

Jeg er efterhånden lidt træt af at høre om begrebet autenticitet. Om hvordan vi alle jagter det autentiske – i vores livsstil og i vores forbrug (af fx fødevarer (simremad og nordisk), tøj (mormorstrik), boligindretning (naturmaterialer), medier (”Bonderøven”), oplevelser, rejser etc. Vi fik jo allerede i 2007 med Joe Pines bog ”Authenticity: What Consumers Really Want” en fin forståelse af fænomenet og det synes lidt uopfindsomt, når der stadig bliver udgivet management-bøger, artikler etc. om emnet.

Vi, og virksomheder, har jo for længst fundet ud af, at der er penge i storytelling om det ægte og oprindelige – this is old news. Vi søger tilbage til det simple og naturlige i en krisetid – det er der utallige eksempler på, og det er nemt at forstå. Og dog – måske har vi ikke udtømt det reelle potentiale i begrebet og skal kigge nogle nye steder hen. Et besøg på en anderledes modeblog har givet mig en ny indsigt i forståelsen af autenticitet, nemlig potentialet i at kigge på den ældre generation, når vi skal have ny inspiration i udvikling, innovation og forståelse af markedsbehov.

Modeblog

Et spændende sted at kigge efter nye samfundstendenser er blogs (hvis man som jeg ikke bor i New York, men i et kedeligt villakvarter i Valby). Særligt modeblogs og madblogs er interessante, da de rummer så meget viden om, hvad der rør sig i samfundet.

En super interessant blog er ADVANCED STYLE , der drives af fotografen Ari Seth Cohen, der tager billeder af chikke ældre mennesker (mellem 70 og 100 år!), som han møder på gaden. Der er noget spændende her – for det er nyt i modebranchen at kigge på de ældre frem for på de unge, som man altid har gjort (og stadig gør).

De hippe ældre

Og bloggens argumentation rummer også noget spændende, nemlig at de ældre er interessante, fordi de har fundet deres egen stil gennem et levet liv. I modsætning til ungdomskulturen, hvor man søger og ikke ved hvem man er, er de ældre karakteriseret ved en stilsikkerhed – de ved hvem de er. De udtrykker den individualitet, som alle de unge jagter i deres søgen efter det autentiske og iscenesættelse af deres særegne identitet.

Når de yngre forsøger at skille sig ud igennem en unik og ”autentisk” stil virker det som oftest skabet og anstrengt (som et kostyme/udklædning), hvorimod nogle af de ældre på billederne fra advancedstyle derimod virker naturlige om end meget excentriske J. De er deres outfit – det er ikke blot noget de tager på.

Når jeg kigger på disse billeder af de ældre er det så tydeligt, at de har noget, som de unge ikke har (udover rynker). En levet personlighed, som ikke kan købes ved at kombinere vintage med dyre designer ting og maintream mærker (som de unge gør). En vitalitet, som er groet frem over tid, ved at disse damer lever livet – og ikke blot iscenesætter det. Jeg kan virkelig godt lide det! For det er så meget mere interessant.

Opgør med ungdomsdyrkelsen

Min tolkning er, at vores lange søgen efter autenticitet netop nu skal få os til at kigge nogle helt andre steder hen, nemlig til den ældre generation, som ellers ikke er i manges søgelys, når der skal skabes consumer-insights – udover til hjælpemidler og velfærdstek.

Den nye tendens i disse billeder er nemlig et gryende opgør med dyrkelsen af ungdommen, som ikoner for alle dem, der lever af at pege på det nye og værdifulde. Det levede liv symboliserer ikke en flygtig dyrkelse af en overfladisk tendens, som er væk i morgen, men repræsenterer derimod en længerevarende tendens, der tilbyder dybde, erfaring og ægthed.

Madonna er yt!

Dermed tror jeg også, at et af de sidste mange årtiers største modeikoner Madonna er ved at være yt, med mindre at hun snart vedkender sig sin alder. Det er i hvert fald interessant, at man på hendes nyeste og efter min mening utroligt kedelige plade, overhovedet ikke kan høre, at hun rent faktisk har levet et langt og sikkert spændende liv. Hvis Madonna vil blive på poptronen skal hun måske til at vise sider af sig selv, som hun hidtil har gjort alt for at skjule, nemlig hendes alder. Og vi andre skal til at vende os til at kigge på de ældre som andet end bare ældre, men som en kilde til inspiration i arbejdet med at skabe det nye.

Del dette indlæg

';
Tags , , ,
Emner Inspiration
Kommentarer: Skriv en kommentar

Sådan sætter du innovation på dagsordenen

30/3-2012 //
0

Offentlig innovation er hot. Mange vil gerne i gang, men vi oplever også en famlen og usikkerhed i forhold til, hvordan man griber det an. Sådan helt konkret. Vi har derfor formuleret vores bud på, hvordan du kommer i gang med innovation i en offentlig virkelighed. Der er fire centrale aktører, du skal involvere for at lykkes med innovation i en offentlig kontekst: Ledelse, borgere, medarbejdere og organisationen som sådan.

1.Direktion og mellemledere

”The special challenges facing leaders and managers who are involved in innovation are the uncertainty and the ambiguity of the process”

Når du sætter innovation på dagsordenen er det helt afgørende at inddrage og få opbakning fra ledelsen. Ledelsens efterspørgsel efter innovative løsninger og innovativ adfærd er en nøgle til at sætte skub i innovation. Uden en tydelig udmelding fra ledelsen, forløses potentialet i innovation ikke. Ledelsen har 3 vigtige opgaver:

1. De skal formulere hvilke spørgsmål på et veldefineret område, de ønsker udforsket gennem innovative tiltag. Et eksempel kan være Hvordan kan velfærdsteknologi anvendes i den kommunale hjemmepleje på måder, der giver borgeren og de pårørende en mere aktiv rolle?

2. De skal afsætte en sum penge og timer til innovative tiltag og sættes en seriøs og ambitiøs tidshorisont (i starten er det bedre med mindre hurtige tiltag end lange).

3. De skal nedsætte et tværorganisatorisk team til at løse innovationsopgaven og placere opgaven organisatorisk i organisationens yderste led tættest på borgeren. Men de skal fortsætte som styregruppe, mens innovationstiltaget foregår, så efterspørgslen efter resultater fastholdes og de har chance for at øge deres viden gennem direkte input undervejs.

Gør det ikke for stort til en start. Indram de organisatoriske tiltag til bestemte områder. Gerne under de direktører og ledere, som er mest villig til at gå innovationens ærinde. Innovation har brug for gode rollemodeller i organisationen, det er dem skal du finde.

2. Borgere og deres serviceoplevelse

”If you want to know how a lion hunt hunts – don’t go to the zoo, go to the savannah”.

Der er mange måder at arbejde med borgerinddragelse på, når du arbejder med innovation. Du kan bl.a. hente inspiration i antropologien og finde din indre antropolog for en dag, fx ved at køre rundt med en hjemmehjælper, følge en dag i børnehave set fra barnets perspektiv eller lege flue på væggen i klasselokale. Dette giver en dybere forståelse for borgeres behov og adfærd, hvilket kan bruges til inspiration og ledetråd i innovationsprocessen.

Her er nogle guidelines til at arbejde borgercentreret:

  • Lyt til hvad de siger
  • Forstå hvad de udtrykker
  • Observer hvad de gør og bruger
  • Afdæk hvad de ved
  • Føl hvad de føler

Du kan også arbejde struktureret med, at borgeren får en ny rolle i selve opgaveløsningen. Traditionelt har borgerinddragelse foregået i høringer og på borgermøder, hvor borgeren spiller en relativ passiv rolle i forhold til udvikling. I innovation handler det om at inddrage borgeren i både skabelse og produktion af den offentlige service. Og dette skal kombineres med, at borgerens oplevede kvalitet er parameteret, som både ledelse og medarbejdere styrer efter i prioriteringen og udøvelsen af den offentlige service.

3. Den offentlige organisation

”Enhver organisation er perfekt designet til at skabe de resultater, den gør i dag”

En innovationsstrategi kommunikerer klart til medarbejdere og borgere om, hvad det er organisationen gerne vil blive bedre til gennem innovation. Innovationsstrategien besvarer så at sige spørgsmålet hvorfor innovation?  Innovation er ikke et mål i sig selv – innovation sættes på dagsordenen for at opnå et bedre grundlag for at prioritere og udvikle opgaveløsningen.

Men det er ikke det hele. Innovationsstrategien berører også spørgsmålet hvordan innovation? Det er vores erfaring, at både ledere og medarbejdere ønsker tydelige udmeldinger fra direktion om, hvilken adfærd, der efterspørges og hvilken grad af risikovillighed, der skabes frihedsgrader til.

Vi anbefaler derfor, at innovationsstrategien skabes af direktionen, så der i selve processen skabes plads til, at direktørerne selv gør sig klart, hvor risikovillige, de er. Samtidig er det dog helt afgørende for vinklingen på innovationsstrategien, at den laves gennem inddragelse og inspiration fra medarbejdere og borgere. I processen får direktionen et billede af de ”gabs”, der er mellem organisationens måde at levere service på og borgernes oplevelse af værdien af servicen.

Konkret starter innovationsstrategien dér, hvor I går bagom det indforståede og sætter ord på, basale spørgsmål som fx:

  • Hvad er vores kerneopgave i dag, i morgen og om 5 år? Hvem skaber vi – hvilken – værdi for?
  • Hvorfor vælger vi innovation som en vej til at prioritere og udvikle kommunens opgaveløsning?
  • Hvilken adfærd ønsker vi mindre af? Hvilken adfærd ønsker vi mere af? Hvilke eksempler kender vi på, at den findes – sporadisk eller glimtvis – allerede?
  • Hvordan gør vi op med nulfejlskulturen i vores organisation, så vi kan agere mere innovativt som både ledere og medarbejdere? På hvilke områder er der hvilke frihedsgrader?
  • Hvordan gør vi det attraktivt at være innovativ? – som direktion? som mellemleder? som medarbejder? som borger?

Når innovationsstrategien meldes ud i organisationen er det væsentligt, at menneskene bag strategien, dvs. direktørerne selv, deler tankerne med både medarbejdere og borgere.

4. Medarbejdere I front og i faglighed

”People are an organization’s future innovation capability”

Frontmedarbejdere og fagpersonale spiller (naturligvis) en helt afgørende rolle i offentlig innovation, da de har dyb viden om det, som det handler. En undersøgelse af medarbejderes rolle i innovation (LO, 2006) viser, at en bred resultatorienteret inddragelse af medarbejdere i innovationsprocesser er afgørende i forhold til at skabe effekt.  Medarbejderne er det udførende led og på den måde garanter for, at nye ideer implementeres i praksis og derved skaber merværdi. Samtidig har medarbejdere ofte kilden til nye løsninger.

En af måderne du kan inddrage medarbejdere i innovation er ved systematisk at arbejde med ideopsamling og ideudvikling blandt medarbejdere. Det kan fx foregå på workshops eller på webplatforme. Derudover kan en metode være at ”frede” udvalgte medarbejdere i en periode, hvor der gives rum til at eksperimentere og fejle, således at innovation får de bedste betingelser. Facilitering af vidensdeling mellem institutioner og fagområder er en anden måde at inddrage medarbejdere i innovation.

I dialogen med medarbejdere, kan du have øje på følgende:

  • Hvad fungerer godt i opgaveløsningen, som vi skal dyrke noget mere?
  • Hvad gør vi udelukkende af tradition og vane (og som ikke giver værditilførsel til opgaveløsningen)?
  • Hvor er der mulighed for at gøre noget nyt, der skaber værdi?

Kom godt i gang

Vi ved det ikke er nemt – der er ingen quick fixes. Til gengæld kan vi garantere dig værdi, hvis du involverer de fire aktører, før du er for langt med at nytænke de offentlige velfærdsydelser.

 

Artiklen er skrevet sammen med Nana Scheibel, Resonans.

Del dette indlæg

';
Tags , , , ,
Emner Offentlig innovation
Kommentarer: Skriv en kommentar

Crowdfunding – få din drøm finansieret

14/3-2012 //
0

Hvem har brug for investorer, business angels og fonde, når du nemt kan få finansieret din kunst, din produktide eller sociale projekt via mennesker med samme lidenskab, som dig selv? Og hvem har brug for traditionelle målgruppeanalyser, når du selv kan teste din ide blandt brugere? Crowdfunding er svaret, en mulighed for at udnytte de nye muligheder for finansiering, der ligger i web 2.0.

Nye muligheder

Første generation af crowdfunding så vi med crowdsourcing, som har været hot i nogle år efterhånden. Crowd-sourcing er, når du inviterer brugere indenfor i din udviklingsproces. Starbucks Coffee er det mest kendte eksempel, som har skabt webplatformen My Starbuck Idea , hvor de opsamler kunders ideer til produkter. Det var bl.a. her, at den kendte drik Frappuccino blev udviklet. Det smarte ved metoden er, at du på en og samme tid skaber loyale kunder, men du udnytter også kundernes ideer og kreativitet.

Crowd-funding er at tage skridtet videre, nemlig at lade brugerne finansiere nye produkter, kunst, sociale projekter etc. Det revolutionerende ved denne type funding, at man herved kan springe det typiske finansierende mellemled over (fx fondene, puljer, investorer etc.) og i stedet gå direkte til betalende individer. Det er således brugerne, som vurderer din ide og der er derfor ikke nogen formålsparagraffer, betingelser for tilsagn eller forretningsplaner, som du skal sætte dig ind i.

Crowdfunding er resultatet af nogle grundlæggende forandringer i samfundet, hvor forbrugerne er blevet mere kompetente. Dels gør teknologien det muligt, men vi efterspørger også nye interaktionsformer, hvor vi fx selv er med til at sætte præg på det produkt, som vi køber. Vi kan fx med crowd-funding give penge til et socialt projekt, der appellerer til os, frem for at give penge ved døren, når der samles ind til diverse formål, som de forskellige hjælpeorganisationer kæmper for at gøre nærværende for os (af den simple grund, at det aldrig bliver særligt nærværende).

Sådan fungerer crowdfunding

Der findes mange sites, der faciliterer crowd-funding. Typisk beskriver du din ide kort og oploader en video (hvor du fortæller om projektet). Og så sætter du et mål for, hvornår projektet er funded. Alle kan så gå ind og donere penge direkte til dig.

Der ligger forskellige muligheder for at udnytte crowdfunding – alt efter hvilken branche du er i.

1. Kunstnere og kreative virksomheder

Kunstnere og kreative virksomheder har ved crowd funding fået en unik ny mulighed for at få finansieret konkrete projekter. Og samtidig udnytte muligheden for at interagere med (eller skabe) fans.

Eksemplerne er sites som Rockethub og Kickstarter. Her kan du funde alt lige fra en kunsters gåtur i Mexico, benzin til et Heavybands næste tour eller en ung amerikansk kunstners fotobog om IKEA.

rockethub

kickstarter

På Kickstarter rejste spilproduceren Tim Schaeffer på under 24 timer rejste en million dollar til et spil ved hjælp af websitet Kickstarter, i alt rejste de $ 3,336,371.

Når du funder en ide får du et udbytte, der svarer til hvor meget du donerer. Fx får du mulighed for at spise frokost med spiludvikler Tim Schaeffer, hvis du donerer over 10.000 dollars til hans nye spil (udover at få spillet i en premium udgave), hvor du derimod blot får spillet i en standard udgave, hvis du giver mellem 15 og 30 dollar.

Andre sites der gør det samme:

Fundbreak   -  Fansnextdoor  -  Pozible  -  Peerbackers

2. Iværksættere

Iværksættere eller blot mennesker med en god ide, der har appel til slutbrugeren, kan bruge crowd-funding. Der findes fx flere sites, hvor du kan funde apps og få del i evt. overskud ved salg. Eller du kan få funded din ide til en app.http://www.appsfunder.com/ og http://www.appbackr.com/

På et site som Quirky og Cofondos kan du oploade produktideer og afsøge interesse og funding.

På Microventures matches start-ups og investorer, og på Fundageek søger teknologiske nørder finansiering til opdagelser og tekniske innovationer.

Det fede er, at du hermed minimerer risiko forbundet ved udviklingen af nye produkter, da du jo faktisk har lavet markedsresearch, markedsføring og afsætning på samme tid.

3. Doing good

På mange af de førnævnte sites er der sociale projekter, der søger funding af fx kampagner, uddannelse og hjælp til individer og grupper i samfundet, som har brug for en håndsrækning.  Men der er også sites, som har specialiseret sig i sociale projekter. Sitet Startsomegood er et eksempel på dette og hjælper sociale entreprenører med at finde finansiering til deres projekter.

start some good

Man kan sagtens nytte fundingmetoden i den offentlige sektor – man kan vel nærmest se det som den moderne kirkebøsse, hvor blot hele samfundet bliver din menighed. Du kan fx rejse penge til din institution eller få borgere til at gøre ting for lokalsamfundet. På sitet Pledgebank forpligter folk sig til at gøre godgørende handlinger, hvis andre er med på den. Det er lige fra at give bøger til et bibliotek, til at forpligte sig til at gøre noget for klimaet i to timer om ugen.

Crowdfunding kan også benyttes af virksomheder, der har en god ide til offentlige kunder, men som kunden ikke har mulighed for at finansiere. Der er fx nogle grafiske designere, som har sat sig for at udvikle en grafisk identitet til en hel by på sitet Indiegogo.

Udnyt mulighederne

Der ligger et betydeligt udyrket potentiale for offentlige myndigheder og NGO’ere i at afprøve potentialerne i crowd-funding og invitere borgere ind som problemløser og nu også til finansiering. Crowd-funding er et udtryk for en interessant udvikling, der gør en efterspørgselsdreven innovation og udvikling mulig. Ideerne bliver jo ikke søsat, med mindre de har opbakning og er funded.

Grundlæggende vil vi som mennesker gerne bidrage og være en del af meningsfulde fællesskaber. Men det skal gøres nemt, gennemskueligt og nærværende for folk – og det er her, at crowdfunding har noget nyt at tilbyde.

 

NB. Der er så småt ved at ske noget i DK – www.kickstarter.dk, www.crowdfunding.dk og www.booomerang.dk. Men aktivitetsniveauet er ikke så stort, endnu.

Del dette indlæg

';
Tags , , , , , , ,
Emner Inspiration
Kommentarer: Skriv en kommentar

Fra leverandør til facilitator

13/2-2012 //
6

Nytænkning af den offentlige sektor handler i høj grad om at nytænke det offentliges rolle. Et af svarene er at se det offentlige som facilitator frem for klassisk leverandør af serviceydelser. Præcis som vi kender det fra mødregrupper, hvor det offentlige formidler kontakt, men borgerne selv producerer den ydelse, som de har brug for. Kan vi få mere mødregruppe ind i den offentlige sektor?

Tre kategorier

Jeg har udviklet tre kategorier for facilitatorrollen, som kommuner kan lade sig inspirere af. Der er masser af eksempler på, at det offentlige faciliterer frem for leverer. Jeg er dog ikke stødt på nogen, der arbejder strategisk og struktureret med det og som bevidst tager udgangspunkt i en aktiv frem for passiv borger, når velfærdsydelser udvikles og leveres.

1. Borger-til-borger

Vi kan facilitere, at borgere møder andre borgere og sammen producerer de effekter, som de har brug for. Velkendte eksempler på dette er mødregrupper, mentorordninger og besøgsvenner.

Udenfor det offentlige sker der spændende ting lige, som vi kan lade os inspirere af. Sites som fx patientlikeme og pledgebank er platforme, der udnytter den moderne teknologi til at få borgere til at mødes om et fælles anliggende. På begge sites faciliteres, at borgere møder andre borgere og sammen udveksler information, erfaringer og udfører opgaver sammen.

pledgebank

Gør en god gerning, hvis andre er med på den – det er metoden i PledgeBank. Du sætter et mål, fx ”jeg vil rydde sne på min vej, hvis 5 andre vil”. Andre kan så signe op og når målet er nået (de fem personer) udføres opgaven i fællesskab.

patient like me

Viden formidles – “genfortælles” – via et netværk af ligestillede. Det dækker et stort del af det informationsbehov som læger og sundhedspersonale tidligere var formidlere af.

Det interessante ved borger-til-borger tilgangen er, at vi faktisk oplever det som en god service, fordi vi selv spiller en aktiv rolle og derfor kan tilpasse det efter vores behov. Det offentliges rolle er at tilvejebringe en platform og kommunikationskanaler, således at borgere (der har brug for hinanden) kan mødes.

2. Selvbetjening/betjening af sig selv

Stat og kommuner arbejder allerede med at gøre det nemt for borgere at betjene sig selv, fx på kommuners hjemmesider, hvor vi nu kan bestille kørekort, sygesikring, barsels- og sygedagpenge, indskrivning til skole og daginstitution etc.

Bibliotekerne har for længst indført selvbetjeningsmaskiner og nogle er endda gået så langt, at lade borgerne bruge bibliotekerne udenfor åbningstiden. Også på andre velfærdsområder sker der meget, fx på beskæftigelsesområdet, hvor enkelte jobcentre nu gøres digitale, således at du kan klare tingene hjemmefra.

Nye og interessante former for selvbetjening er selvmonitorering, hvor borgere selv kan måle eget helbred og indberette dette til sundhedspersonale. Dette nytænker forholdet og udgør et kæmpe potentiale for effektivisering og øget oplevet kvalitet. Eksempler på dette er fx Kol-kufferten og Ambuflex, hvor patienter måler eget heldbred og indberetter data, hvilket fx mindsker behovet for kontrolbesøg.

Særligt på sundhedsområdet er der et kæmpe uforløst potentiale, der kunne revolutionere sundhedssektoren, hvis vi udnytter at borgere vil og kan meget i forhold til selvmonitorering og egenomsorg. Det kan vi fx se på mængden af selvmonitoringsapps og sites, der stiger eksplosivt nærmest dagligt lige nu. Et eks. er sitet www.quantifiedself.com, der er et community af data-indsamlere, der tracker deres humør, søvn, kost, bevægelser, arbejde etc. Her kan man mødes med ligesindede, dele erfaringer og hjælpe hinanden med at uddrage forståelse og ny indsigt af de mange data.

 3. Sam-produktion

Samproduktion handler om, at offentlig myndighed og borger i fællesskab producerer de effekter, som de har brug for (og hvor begge er afhængige af hinandens bidrag). Velkendte eksempler på dette er fx blodbanker, affaldsdage og affaldssortering. Derudover er mange kommuner i gang med at afprøve og implementere velfærdsteknologier til genoptræning og øget selvhjulpenhed, med ønske om at yde hjælp til selvhjælp, frem for at overtage opgaver.

Potentialet for øget samproduktion er stort, men det tænkes ofte blot som et lille add on til den eksisterende service, som fx havedage, rengøring og kagebagning i daginstitutioner og på skoler. Hvis vi skal udnytte borgeres ressourcer kræver det, at vi nytænker servicedesignet for ydelser, således, at en anerkendelse af borgernes ressourcer er udgangspunktet i tilrettelæggelsen og i kommunikation af ydelsen. Daginstitutioner og skoler er fx i dag primært indrettet med blik for det pædagogiske og læringsmæssige arbejde. Og ikke med blik for de forældre, som hver dag kommer og derved nemt kunne inddrages i selve kerneydelsen.

Vi kan lære af dygtige servicevirksomheder her – fx IKEA. IKEA har været særligt dygtige til at gøre kunderne ”selvhjulpne”, uden at det giver kunderne en dårlig oplevelse, tværtimod. I en forbrugerundersøgelse fra 2011 blev IKEA kåret til den bedste virksomhed i forhold til købsoplevelse og kundeservice.

IKEA

Jeg har haft to kommuner med i IKEA for at for nye indsigter og inspiration til udvikling af ældreplejen. De fik til bl.a. opgave at interviewe kunder, personale og have skærpet opmærksomhed på, hvordan IKEA designer butiksoplevelsen, så kunderne bliver i stand til at klare sig selv uden at det opleves som dårlig service. En interessant finding fra vores research var, at medarbejdere i IKEA ikke må henvende sig til kunderne. Og at netop dette opfattes som god service af kunderne. Det er jo den omvendte verden i forhold til vores antagelser om, hvad god service er. Dette lykkedes kun for IKEA, fordi de er super gode til at forventningsafstemme og guide kunden via skiltning og indretning af butikken. En god serviceoplevelse handler altid om at kunne indfri de forventninger, der er til oplevelsen. Disse findings brugte vi som inspiration i vores videre udvikling af hjemmeplejen.

Har vi udtømt mulighederne for facilitatorrollen?

Jeg arbejder pt. med en kommune, der ønsker at arbejde struktureret med facilitator-rollen og fornemmer stor interesse for feltet. Jeg hører rigtig gerne fra folk, som har gode eksempler eller meninger om emnet.

Del dette indlæg

';
Tags , , , , , ,
Emner Offentlig innovation
Kommentarer: Skriv en kommentar / 6 kommentarer

Nudging - sådan gør du! - del 2

26/1-2012 //
2

Jeg er meget optaget af nudging for tiden – særligt i forhold til servicedesign og kommunikation. I mit sidste indlæg gav jeg fire konkrete nudging metoder – her har du to mere.

5.Udnyt at folk elsker at konkurrere

En rask lille konkurrence kan få os til at handle, yde en indsats eller ændre adfærd. Det pirrer både nogle sociale behov, vores identitet og det indre konkurrence-gen. Reklamebranchen har i mange år brugt konkurrencer til at øge opmærksomheden om diverse varer eller brands, hvor man kan vinde rejser eller biler. Her er incitamentet klart at få øje på, men det er ikke tilstrækkelig til at udgøre en nudge. Her skal vi nemlig have det sociale aspekt af konkurrencen med – vi skal konkurrere mod nogen og helst nogen, vi kender.

Nogle af de bedste eksempler handler om motion. DHL-stafetten har gennem tiden haft stor betydning på folks motionsniveau. Jeg kender det fra mig selv. I løbet af sommerferien begynder jeg at blive opmærksom på DHL ude i horisonten, og løbetræningen intensiveres. Man skal jo helst se godt ud over for kollegerne, og det ultimative succeskriterium er at løbe fra chefen.

Det sjoveste er at konkurrere mod folk, man kender, fx kolleger. Det udnytter Dansk Cyklist Forbunds årlige pendlerkampagne

”Vi cykler til arbejde”-kampagnen er et andet eksempel, hvor konkurrence og sociale behov blandes. Med de sociale medier har vi fået en god platform for denne type nudges. Der behøver ikke at være en egentlig konkurrence indbygget, det er nok, at man kan vise sine egne resultater frem og sammenligne med andre. Nikes løbe-app er eksempler på dette. Alene selvmonitorering er et kraftigt incitament. Jeg kender flere, som først begyndte at løbe regelmæssigt, da de fik et puls-ur. En vægt med indbygget Wifi kan gøre underværker for vægten, og er du lidt statistiknørdet, kobler man det med www.quantifiedself.com, som er et community af data-indsamlere, der tracker deres humør, søvn, kost, bevægelser, arbejde etc. Her kan man mødes med ligesindede, dele erfaringer og hjælpe hinanden med at uddrage forståelse og ny indsigt af de mange data.

6. Giv mulighed for at folk kan forpligte sig offentligt

Et godt nudge er muligheden for at forpligte sig offentligt. Det behøver ikke at være en rigtig kontrakt, fx en specialekontrakt, selvom denne i høj grad sikrer, at studerende kommer igennem specialet på normeret tid. Mindre kan også gøre det.

Man har fx meget større incitament til at gennemføre sit nytårsforsæt, når man har proklameret det på Facebook. Der er endda internetservices, som specialiserer sig i at få folk til at forpligte sig til adfærdsændringer. På www.stickk.com kan man forpligte sig til at stoppe med at ryge, dyrke jævnlig motion eller opnå vægttab. Man forpligter sig ved at opgive sine venners emails, og disse kan nu heppe på dit forsæt. Yderligere kan man vædde penge på, at man gennemfører.

Gør en god gerning, hvis andre er med på den – det er metoden i PledgeBank

På www.pledgebank.com kan man forpligte sig til at gøre gode samfundsgerninger, sammen med andre. Det smarte er her, at man selv foreslår, hvad den gode gerning skal bestå i, men man definerer samtidig, hvor mange andre, der også skal forpligte sig, hvis det skal blive til noget. Social kontrol bruges også i app’en The Eatery, hvor man tager et billede af sin mad, før man spiser den. Andre folk i communitiet kan så rate måltidet i forhold til skalaen fit/fat, og du kan følge dine måltiders sundhed over tid.

Følg med på bloggen for at se flere nudging-metoder eller bidrag gerne med dine egne.

Del dette indlæg

';
Tags , , , , , , ,
Emner Innovation
Kommentarer: Skriv en kommentar / 2 kommentarer

Nudging – sådan gør du!

16/1-2012 //
5

Nudging kan give os mere af den adfærd, som vi gerne vil have. Det lyder jo meget fint – men hvordan implementerer vi nudges i en offentlig kontekst? Efter mange henvendelser på mit sidste indlæg om nudging – giver jeg her fire nudging-metoder, som du kan bruge. God fornøjelse – Go Nudging!

Først - hvad er nudging?

nudging - kærligt skub

Nudging kan oversættes til et lille kærligt skub til at gøre det ”rigtige”. Præmissen er velkendt, nemlig at vi ikke altid handler rationelt og derved kan have brug for et kærligt skub til frivilligt at gøre, hvad der er bedst for os selv (som fx at spise sundere eller dyrke mere motion).

Opgør med economic man

Nudging bygger på viden om, hvad der påvirker og bestemmer vores adfærd. Vores valg bygger nemlig ikke udelukkende på rationelle overvejelser og vi ændrer ikke vores adfærd, blot vi har tilstrækkelig viden om konsekvenserne. Og desværre bygger vores politiske instrumenter primært på denne antagelse. Vi spiser fx ikke væsentligt mindre og sundere, selvom der laves kampagner (information) og fedtskat (regulering). Det skal man ikke være adfærdsøkonom for at gennemskue.

Fire konkrete metoder til adfærdsændringer

Her er fire faktorer, som vores adfærd påvirkes af – og konkrete metoder til at bruge viden om adfærd til at få borgere til at ændre adfærd.

1.Budbringer – vi påvirkes af, hvem der kommunikerer

mødregruppe - nudging

Det lyder måske banalt – men afsender (mere end selve indholdet) har altså afgørende betydning for, hvordan vi modtager og evaluerer information. Vi tror fx mere på venners (og fageksperters) information end på virksomheder og offentlige instanser. Vi skal altså som offentlige myndigheder væk fra oldschool kampagner og massekommunikation og i stedet lave kommunikationsstrategier, der udnytter at borgere bliver ambassadører for viden. Vi skal fx hellere facilitere møder mellem superborgere (dem med erfaring og viden om et specifikt område) og almindelige borgere. Når SKAT fx laver intromøder for nystartede virksomheder ville det virke meget bedre, hvis der ikke stod et par tørre skattefuldmægtige og præsenterede lange powerpoints. Der skal i stedet faciliteres møder mellem nye virksomheder og mere garvede virksomheder, der kan det der med SKAT. Det offentlige skal altså se sig selv som facilitator frem for klassisk serviceudbyder. Mødregrupper er et klassisk eksempel på dette, hvor kvinder selv producerer den viden, som de har brug for.

2. Normer – vi påvirkes af, hvad andre gør

nudging skilt

Vi handler i høj grad ud fra normer og hvad der er socialt accepteret. Og vi håndhæver også gerne normen, hvis nogen træder udenfor. Vi kender alle stillekupeer i togene. Der skal ikke meget snik snak til før andre passagerer irettesætter. Vi kan bruge og spille på normer, når vi kommunikerer med borgere – et ex er at oplyse hvor mange, der bruger sikkerhedssele. Det er nemlig langt flere end folk tror – og selve denne information kan få flere til at tage selen på. Et andet eksempel er genbrug. Et hotel afprøvede forskellig kommunikation for at få folk til at genbruge deres håndklæder. Ved neutralt at bede folk om at genbruge deres håndklæder, fik de 35,1 % til at genbruge. Ved at bruge sociale normer, nemlig at spille på at de fleste gæster på hotellet genbrugte deres håndklæder mindst én gang, fik de 44,1% af gæsterne til at genbruge håndklæderne. Og når der blev kommunikeret, at de fleste tidligere beboere havde genbrugt deres håndklæder på et tidspunkt under deres ophold, genbrugte 49,3% af gæster.

3. Defaults – vi handler ud fra forudindstillede indstillinger

nudging - organdonor

Mange beslutninger, som vi træffer eller påvirkes af hver dag, har en standardindstilling, som vi ikke altid er bevidst om. Standardindstillinger er de indstillinger, der er udvalgt på forhånd, hvis en person ikke gør et aktivt valg. Her har offentlige myndigheder et kæmpe potentiale for at få mere af den adfærd, som vi gerne vil have. Et eksempel i forhold til genbrug er ”Nej tak til reklamer”-klistermærker. Her er defaulten, at du får reklamer og du skal gøre en aktiv indsats for ikke at modtage dem. Hvorfor er det ikke omvendt? I forhold til organdonation – i de lande hvor du automatisk bliver organdonor, er der et stort donorregister. Det er der ikke i Danmark, bl.a. fordi default er, at du ikke er organdonor og derfor skal gøre noget aktivt, hvis du vil være organdonor. Kunne man forestille sig, at nogle af de ydelser, som det offentlige automatisk udbetaler (fx børnecheck, når du får børn eller folkepension når du fylder 67 år), krævede en aktiv indsats, frem for at defaulten er udbetaling?

4. Priming – vi handler ud fra vores følelser og underbevidsthed

popcorn nudging

Vores valg er påvirket af vores underbevidsthed og følelser. Vi kan påvirke folks adfærd og overbevisninger ved at ”prime” dem. Det vil sige, hvis folk først har været udsat for visse ting, ord, billeder eller stemninger, vil det påvirke deres valg og adfærd senere hen. Det har reklamebranchen vidst længe. Priming er dog også et centralt element i politisk kommunikation, som særligt Anders Fogh indførte (inspireret af Blair og Clinton) og brugte til at vinde valget i 2001. Han primede en politisk dagorden inden han gik ud med sine konkrete budskaber. Kan offentlige myndigheder gøre det samme? Et eksempel på priming er, at rene miljøer får os til at opføre os ”rent” – men hvis der i forvejen ligger skrald eller er graffiti – opfatter vi det ubevidst som legalt selv at smide skrald eller male graffiti. Et andet eksempel på, at miljøet påvirker vores valg og handlinger ubevidst er, at store tallerkner eller popcorn-bægere får os til at spise mere. De miljøer vi færdes i er altså med til at prime vores adfærd og måske er vores offentlige miljøer ikke altid konstrueret hensigtsmæssigt i forhold til at prime folk til at gøre det ”rigtige”. Mange offentlige kantiner i hvert fald et godt eksempel på miljøer, der ikke er gennemtænkt og designet ud fra viden om, hvordan vi træffer vores valg.

Politik som adfærdsdesign

Jeg ser et stort potentiale i at se politikudvikling som adfærdsdesign. Dette mindshift vil gøre, at vi automatisk får udvidet vores værktøjskasser, når vi designer og udvikler nye politikker og handlingsplaner. Vi kan på den måde få ny inspiration til at implementere incitamentsstrukturer, der skaber flere af de effekter, som vi gerne vil have som samfund. Dette er mit bud – jeg hører gerne fra folk, som kan supplere eller udvide listen.

 

Indlægget er bl.a. bygget på rapporten MINDSPACE - Influencing behaviour through public policy, som den engelske ”Nudge Unit” har udarbejdet

Del dette indlæg

';
Tags , , , , , , , ,
Emner Offentlig innovation
Kommentarer: Skriv en kommentar / 5 kommentarer

Godt Nytår!

19/12-2011 //
0

Del dette indlæg

';
Emner Inspiration
Kommentarer: Skriv en kommentar

nudging - what's the fuzz?

5/12-2011 //
4

Nudge, nudge, nudge – what’s the fuzz? Hvorfor tiltrækker nudging så meget opmærksomhed lige nu? Der er jo ikke noget nyt i selve begrebet. Det nye er dog, at vi kan bruge nudging politisk – som et supplement til regulering. Og vi kan nytænke vores design af offentlige velfærdsydelser ved at indarbejde nudges og viden om, hvad der får mennesker til at ændre adfærd.

Først – hvad er nudging?

Nudging kan oversættes til et lille kærligt skub til at gøre det ”rigtige”. Nudging er en metode til at fremme den adfærd, som vi gerne vil have mere af. Præmissen er velkendt, nemlig at vi ikke altid handler rationelt og derved kan have brug for et kærligt skub til at gøre, hvad der er bedst for os selv. Som når Irma fx lægger gulerødder frem for chokolade ved kassen. Nudging skal
altså få mennesker til frivilligt at gøre det, som er godt for dem selv og godt for fællesskabet (som fx at spise sundere eller dyrke mere motion).

Og et par eksempler

Den lille film viser nogle meget fine eksempler på, hvordan vi kan designe byrum, således at de inviterer til bevægelse (altså frivillige incitamenter til at dyrke motion):

Den for mange velkendte lille video om nogle trapper, som laves om til et levende klaver er også et fint eksempel (læs her et blogindlæg, der argumenterer for det modsatte – at det ikke er et eksempel på nudging).

Et sidste eksempel, der bliver fremhævet de fleste steder i nudging skriverierne, er taget fra et herretoilet i en lufthavn. Det viser en flue indstøbt i porcelænet i et urinal. En designløsning, der var med til at reducere mænds ‘strint’ med op til 80% – og derved med til at reducere udgifterne til rengøring.

urinal nudge

En bog

En yderligere ting der har været med til at sætte fokus på nudging er udgivelsen af bogen “Nudge – Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness”af Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein. Bogen har været en kæmpe succes og skulle efter sigende have solgt over 800.000 eksemplarer.

nudge

Cameron og Obama

Men – det er old news, at vores designløsninger påvirker folks valg. Og opgøret med economic man – at vi udelukkende er rationelle mennesker – er også taget for længst. Derfor er urinalerne et dårligt eksempel på nudge, hvis vi skal prøve at se det nye i fænomenet.

Det nye og interessante er, at regeringer rundt omkring i verden lige nu prøver at omsætte nudging politisk. I England har David Cameron nedsat en Behavioural Insight Unit, også kaldet ’Nudge Unit’. Cass Sunstein er blevet  hyret af Obama-administrationen til at omsætte nogle af ideerne til praksis.

MINDSPACE – changing behavior without changing minds

I England har deres ”Nudge Unit” udarbejdet en rapport, der opstiller en checkliste over de faktorer, som har indflydelse på vores adfærd og de valg vi tager [se nederst i indlægget]. Rapporten hedder MINDSPACE - Influencing behaviour through public policy. Den viser hvordan nudging kan omsættes politisk og bruges som supplement til de almindelige politiske instrumenter som regulering og skatter.

Rapporten gør op med forestillingen om, at adfærd kan ændres gennem de rette incitamentsstrukturer og tilstrækkelig information. Denne forestilling bygger på den ”gamle” opfattelse af, at vi tager vores valg på baggrund af rationelle overvejelser. Sagt på en anden måde, hvis vi blot har tilstrækkelig viden om konsekvenserne af vores adfærd (jeg bliver tyk af for meget kage) og bliver ramt på pengepungen (skat på sukker og fedt), så skal vi nok gøre det, som er rigtigt (spise sundere). Men det virker jo som bekendt ikke – vi ændrer ikke adfærd, selvom der laves kampagner (information) og fedtskat (regulering).

Nyt servicedesign for velfærdsydelser – nu med nudges

Nudges handler altså om, hvordan vi kan fremme den adfærd, som vi gerne vil have mere af. For den offentlige sektor vil det derfor være interessant at tænke mere systematisk over, hvordan vi kan arbejde med nudges politisk.

Første skridt må være, at vi tilføjer nudging til vores politisk værktøjskasse og tænker os om en ekstra gang, når vores ønske er at borgere skal ændre adfærd. Der findes åbenlyst en række alternativer til de vante værktøjer, når det gælder om at fremme hvad man på engelsk ville kalde ”good citizenship”. I England har man fx succesfuldt brugt nogle af principperne fra MINDSPACE i forhold til at ændre kriminel adfærd, da hårdere straffe (regulering) ikke er svaret.

En start kunne være at lave et servicetjek, og se hvor der er mulighed for at borgere kan ”skubbes” til at skabe nogle af de effekter, som vi gerne vil have. Det vil jo være oplagt at starte med de områder, hvor vi kan se, at de traditionelle politiske indgreb ikke virker – som fx overvægt, kriminalitet og miljø.

————

Læs mere om nudging her:

Richard H. Thaler og Cass R. Sunsteins blog om nudging

http://inudgeyou.blogspot.com/

MINDSPACE checkliste til adfærdsændringer:

Messenger we are heavily influenced by who communicates information
Incentives our responses to incentives are shaped by predictable mental shortcuts such as strongly avoiding losses
Norms we are strongly influenced by what others do
Defaults we „go with the flow‟ of pre-set options
Salience our attention is drawn to what is novel and seems relevant to us
Priming our acts are often influenced by sub-conscious cues
Affect our emotional associations can powerfully shape our actions
Commitments we seek to be consistent with our public promises, and reciprocate acts
Ego we act in ways that make us feel better about ourselves

 

Del dette indlæg

';
Tags , , , , , , , , , , ,
Emner Offentlig innovation
Kommentarer: Skriv en kommentar / 4 kommentarer

Peter Callesen

22/11-2011 //
2

Jeg er igen faldet i svime over noget kunst – denne gang disse fuldstændige vidunderlige papirklip fra Peter Callesen. De er alle lavet ud af et enkelt stykke A4-printerpapir – tænk engang! Et simpelt materiale (som vi alle har og kender), som han formår at give form, således at de fortæller historier og skaber nye betydninger. De sætter fantasien i gang, overrasker, vækker gru og glæde og jeg spekulerer stadig over, hvad hans teknik mon er.

Som nævnt før på bloggen, er jeg på ingen måde en kunstkender. Og bliver så uendelig træt de få gange, hvor jeg får etableret energi til at gå på en udstilling. Men jeg er helt solgt til disse klip og dybt rørt og forundret over, hvor smukke værkerne er. Uden sammenligning i øvrigt, minder de mig om hvilke “mirakler”, der kan skabes ud fra det forhåndenværende søms princip. Også i forandrings- og udviklingsprojekter tror jeg der er store gevinster at hente ved at “nøjes” med de begrænsede midler, der umiddelbart er til rådighed.

engel

pandoras æske

panodras æske

fodspor i sne

fodspor i sne

peter callesen

peter callesenpeter callesenpeter calllesen

Del dette indlæg

';
Tags , ,
Emner Inspiration
Kommentarer: Skriv en kommentar / 2 kommentarer
« Ældre indlæg